Partnerskaber | Samarbejdskonstellationer | Performancebaserede partnerskaber | Ansættelser

Medlemspartnere til Advodan (Fyn & Jylland)

Advodan søger at udvide med flere medlemskontorer og ønsker bl.a. kvalificeret repræsentation ved flere lokationer/nye medlemskontorer på Fyn og i Jylland, herunder Midtjylland, Sydjylland & Vestjylland. Advodan hører dog naturligvis også gerne fra advokatfirmaer på Sjælland og øvrige Danmark.

I den forbindelse er PBO Juridisk Rekruttering antaget til - på vegne af Advodan - at søge dialog med potentielle medlemspartnere i hele landet.

Formålet er at formidle fortrolig (uformel) kontakt mellem Advodan Direktorat og de advokater og advokatvirksomheder (ejerledere eller ejerledere in spe), der er i vores netværk, som enten allerede er etableret (i størrelsesordenen fra 2-3 advokater og op til ca. 40-50 advokater og ansatte) og de advokater, der går med overvejelser om etablering af selvstændigt advokatvirke, måske sammen med en advokatkollega eller to. 

Nærværende er således for de, der eventuelt kan være nysgerrige på at høre nærmere om Advodans koncept inklusiv uddybende indsigt i de mange plug’n’play løsninger, der kan tilbydes i forhold til alt fra opbakning fra forretningsudviklingsafdelingen i forbindelse med en flerenighed af advokaters ønske om nyetablering af advokatforretning i Advodan regi til langtidsholdbare tiltag mhp. compliance, regulatorisk, drifts- og fremtidssikring af egen advokatvirksomhed - alt med det formål, at ejerlederne og ansatte jurister kan fokusere på det, som de er bedst til – nemlig det juridiske kerneprodukt og kundeservice.

Læs gerne mere om Advodans vision, værdier, ydelseskatalog, økonomiske forpligtelser og forventninger med meget mere nedenfor og findes fortrolig dialog relevant, så tag meget gerne kontakt til PBO på tlf. +45 2332 9782.   

➡️ Partnere til Advodan

➡️ Bliv en del af Advodan

Om Matchmaking | Advokatpartnerskaber | Kontorfællesskaber

PBO Juridisk Rekruttering er meget ofte på udkig efter senioradvokater, partnerprofiler, nye partner- og ejerkonstellationer og/ eller samarbejdskonstellationer.

Fokus vil da primært være på selvstændige advokatpartnere inkl. eventuelle ansatte (enkeltmandsvirksomheder, en flerhed af advokater i fællesskab eller advokatselskaber), der ser fordelen i at etablere eget virke eller fortsætte driften i eget selvstændige regi i særdeles velfunderede advokatpartnerskaber/ interessentskaber.

Opgaverne i relation til Matchmaking er således særligt interessante for de advokater, der enten har planer om at etablere eget virke eller aktuelt driver selvstændig advokatvirksomhed, men søger stordriftsfordele på domicil, faciliteter, compliance, IT-løsninger, markedsføring, kontorartikler, fælles forsikringsløsninger, fordelagtige abonnementsløsninger (fx Karnov, diverse tech-portaler, nyhedskilder etc.), back-office assistance i form af adgang til advokatbogholdere, piccoline og SoMe løsninger.

Advokatfællesskaberne, hvad enten det er i partnerform, interessentform eller anden samarbejdskonstellation byder på et større fællesskab og dermed øgede muligheder for sparring, vidensudsveksling, sagsudveksling og fx tværfagligt samarbejde om større sagskomplekser, og mulighederne er mange.

PBO bistår såvel advokaterne som advokatfællesskaberne med behovsafdækning og sparring, og målet er at finde den helt rette konstellation for parterne og indledningsvis invitere til "ping pong" og fortrolig dialog om samme.    

En stor del af PBO Juridisk Rekrutterings virke består således af at formidle netværksmæssige væsentlige kontakter og relevante potentielle samarbejdspartnere-/ relationer – altovervejende med afsæt i den juridiske/ finansielle branche.

PBO Juridisk Rekrutterings rolle er som oftest at øjne synergien og handle på det, facilitere det rette netværk og åbne plads til dialog mellem de beslutningstagende parter.

Til det formål anvendes PBO Juridisk Rekrutterings store berøringsflade i branchen, det stærke juridiske og finansøkonomiske bagland og netværk. PBO arbejder aktivt og kontinuerligt på at højne kvaliteten i rekrutteringsvirket.

PBO Juridisk Rekrutterings kunder anvender især platformen til at udvide fx partnerkredsen, indgå vækstfremmende konsulentaftaler og helt generelt styrke de brancherelevante samarbejdsrelationer i en bred variation af forskellige konstellationer.

Matchmaking- og konsulentdatabank

PBO Juridisk Rekruttering har et omfattende katalog af spændende små og større virksomheder og attraktive profiler - alt overvejende med kompetencemæssigt afsæt i den juridiske og finansielle sektor. Ofte i en skøn kombination, hvilket resulterer i nogle spændende match.

Dertil et kvalificeret katalog af freelancere og konsulenter med henblik på brancherelevante netværksintroduktioner.

Fælles for virksomheder/ ejerledere, kandidater og konsulenter i konsulent- og kandidatbanken er, at PBO er givet i opdrag at holde fortroligt udkig på deres vegne efter interessante muligheder for vækst, udvikling, sparring, jobskifte og andre alternative konstellationer.

Kontakt PBO for en uforpligtende drøftelse af virksomhedens aktuelle behov og se gerne med hér for en introduktion til, hvad PBO Juridisk Rekruttering kan bistå med. 

Findes virksomheden/ partnerprofiler/ ejerlederen, kandidaten eller konsulenten ikke i databanken aktuelt, så finder vi den rette sammen.

blog/stilling_matchmaking_haandtryk.jpg

 
 
PBO Juridisk Rekruttering speciel logo

Hold dig opdateret på aktuelle stillinger

Opret dig i vores kandidatbank

Husk at acceptere ALLE betingelser

Du vil nu blive sendt videre, hvor vi gør opmærksom på, at du skal huske at krydse begge bokse af nederst på siden. Dette skyldes, at PBO Juridisk Rekruttering skal kunne opbevare dine data, for at vi kan hjælpe dig. På forhånd tak.

content/check.jpeg

 

Fortsæt til ansøgning
bubble