
Legal Content Manager til Karnov Group (DIB Viden) i København | Selskabsret
Karnov Group søger Legal Content Manager til DIB Viden med fokus på selskabsret
PBO Juridisk Rekruttering søger på vegne af Karnov Group en erfaren kommercielt tænkende jurist (cand.jur., cand.merc.jur. eller advokat), som ønsker at anvende sin betragtelige selskabsretslige indsigt som Legal Content Manager og produktansvarlig i DIB Viden A/S (en del af Karnov Group).
Vi søger en specialist med anseelig viden og erfaring inden for områderne selskabsret og skatteret, og med ancienniteten følger ansvaret for udvikling af et helt nyt produkt og en ny løsning i form af et effektivt og stærkt fagligt værktøj til det danske marked, hvis formål er lette de selskabs- og skatteretlige opgaver og udfordringer for kunderne.
Du bliver en del af et kompetent team og en arbejdsplads med god work-life-balance centralt beliggende i København — tæt ved Nørreport Station. Der er naturligvis mulighed for hjemmearbejde.
Trives du i en rolle, hvor du kontinuerligt får mulighed for at udvikle dig og holde din faglige viden ajour, så tøv ikke med at søge denne spændende nye stilling som Legal Content Manager i DIB Viden!
Om jobbet | Fagspecialist i selskabsret
Du bliver produktansvarlig for det selskabsretlige område i DIB Viden A/S. Baseret på en allerede eksisterende løsning og den tilsvarende norske løsning tilpasser du indholdet på DIB Viden A/S´ platform. Som produktansvarlig bliver du ansvarlig for at udvikle og opdatere det faglige indhold på platformen, hvilket forudsætter, at du løbende via kurser, konferencer og generel læsning, holder dig ajour med, hvad der sker indenfor fagområdet. Du vil qua dette identificere udviklingsmuligheder og lokalisere, hvad brugerne har gavn af, og du vil løbende opdatere og bidrage med nyt fagligt indhold på platformen, såsom nye temaer og værktøjer i form af skabeloner og tjeklister, tilpasset det danske marked og de danske virksomheders behov.
Endeligt agerer du fagspecialist overfor kunder og samarbejdspartnere indenfor selskabsret, og du deltager fra tid til anden som fagperson på salgsmøder hos potentielle kunder, ligesom du glædeligt deler din viden og dit netværk med dine kollegaer. Du udbreder og videreformidler din faglige viden til resten af organisationen, og du er dén som, de salgs-ansvarlige hos DIB og kunderne kan række ud til, når de har spørgsmål ift. selskabsret og selskabsskat eller til brugen af løsningerne.
Du refererer til Chief Content Officer, der har base på DIBkunnskaps hovedkvarter i Lysaker, Norge.
Du får dertil et tæt samarbejde med mulighed for sparring med dine danske, norske samt svenske kolleger.
Forventet opstart d. 1. september 2025.
Om dig
Som person er du selvstændig, udadvendt og trives med en bred kontaktflade internt i huset såvel som med eksterne samarbejdspartnere og kunder. Du er nysgerrig og trives i en rolle, hvor du skal fordybe dig og tilegne dig ny faglig viden, samtidig med at du kan videreformidle denne viden både skriftligt og mundtligt. Du trives med en afvekslende hverdag, hvor dine opgaver i starten omfatter alt fra lavpraktiske opgaver, til etablering af et nyt netværk, deltagelse i kurser/læsning af litteratur, deltagelse i møder internt og eksternt m.m.
Som person er du ambitiøs, har drive og trives i en ”entreprenør-rolle”, hvor du skal drive udviklingen af dit fagområde i Danmark.
Du motiveres af at være en del af en spændende virksomhed i vækst og en rolle, hvor du får mulighed for at bruge din faglighed til at skabe brugbare løsninger for virksomhedens kunder.
Du kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til at sætte dit præg på udviklingen af en ny, spændende løsning til virksomheder i Danmark. Rollen er således en unik mulighed for at bruge din faglige viden til at hjælpe danske virksomheder med et effektivt fagligt værktøj, der vil gøre processen indenfor selskabsret lettere.
Rollen er ligeledes unik i og med, at du i den vil opleve at blive en del af en virksomhed, der værner om en god og sund virksomhedskultur.
På sigt bliver du ligeledes ansvarlig for at skrive artikler om emnerne, evt. udvikle webinarer og lignende.
Din baggrund
For at blive en succes i rollen ser vi derudover gerne, at du:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur., cand.merc.jur eller tilsvarende
- Har en høj faglighed med en stærk selskabsretslig og gerne skatteretlig ”værktøjskasse”
- Besidder virksomhedsforståelse og en forståelse for, hvordan denne nye løsning vil kunne bidrage til at skabe værdi hos kunderne
- Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale, at du er komfortabel med at kommunikere hurtigt og effektivt via chatværktøjer og anvender Excel ubesværet
Om os | Bliv en del af udviklingen
DIB Viden A/S er en del af DIBkunnskap AS, som tilbyder cloud- baserede videns værktøjer inden for økonomi, regnskab, revision, personale- og selskabsret til kunder i privat sektor. Virksomheden blev etableret i Norge i 1995 og har i dag 50+ ansatte. Norske DIBkunnskap AS blev opkøbt af Karnov Group i 2021. Virksomheden har en omsætning på omkring SEK 110 millioner, der øges år for år. Virksomheden har mere end 30.000 brugere. Kunderne kan findes inden for revision, regnskab og større virksomheders økonomiske funktion.
DIBkunnskaps løsninger hjælper kunden med at spare tid og levere tjenester af høj kvalitet. Gennem dialog med brugerne arbejder vi aktivt med at forstå kundernes behov og løbende udvikle ydelserne. For mere information se https://dib.no/ og www. https://dib.eu/.
Psykologisk Tryghed | ”we walk the talk”
I Karnov Group er Psykologisk Tryghed en af vores grundsten, der understøtter vores kulturelle værdier. I dagligdagen agerer vi ud fra og efterlever netop disse værdier - ”we walk the talk”. Du bliver således en del af en attraktiv arbejdskultur og et dynamisk miljø i en ambitiøs virksomhed blandt dygtige kollegaer, der støtter og respekterer hinanden. Vi tror på, at tæt samarbejde på tværs af hele virksomheden bidrager til, at vi, på bedst mulig vis, betjener vores kunder. Som tidligere anført bliver du en del af et kompetent team og en arbejdsplads med god work-life-balance, naturligvis mulighed for hjemmearbejdsplads og dejligt centralt beliggende i København (tæt ved Nørreport Station).
Fortrolig forventningsafstemning
For sparring om rollen, forventningsafstemning og henvisning til uformel dialog med Karnov Group med henblik på at høre nærmere omkring kongstankerne bag denne spændende mulighed, skal indledende henvendelse ske til rekrutteringskonsulent Pia Bolander Olsen. Samtaler afholdes løbende, og stillingsopslaget tages ned, når vi
har fundet den rette kollega.