Jurist med speciale i kollektiv arbejdsret til DanPilot i Svendborg
PBO Juridisk Rekruttering søger for DanPilot en fagligt stærk jurist til en nøgleposition i krydsfeltet mellem kollektiv arbejdsret, ansættelsesret og drift i en samfundskritisk virksomhed.
Stillingen henvender sig til dig, der ønsker at arbejde tæt på forretningen og omsætte juridisk faglighed til løsninger, der fungerer i praksis – i en organisation, hvor sikkerhed, kvalitet og ordentlighed er afgørende.
Hos DanPilot får du en central rolle i håndteringen af virksomhedens overenskomster og bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse og drift i en organisation med høj kompleksitet og stor samfundsmæssig betydning.
Du får ansvar for både overenskomstforhandling, fortolkning og håndhævelse i praksis – kombineret med en bred inhouse-rolle med ad hoc juridisk rådgivning til ledelse og forretning på tværs af organisationen, herunder med fokus på compliance og korrekt anvendelse af regler i praksis samt evnen til at omsætte jura til forståelige og anvendelige løsninger i organisationen.
Om DanPilot og rollen
DanPilot er en selvstændig offentlig virksomhed (SOV), ejet af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, som leverer lodsning og relaterede ydelser i hele Danmark.
Organisationen opererer i et reguleret og sikkerhedskritisk område og er samtidig i løbende udvikling, hvor der arbejdes målrettet med at sikre klare rammer, robuste processer og velfungerende retningslinjer.
DanPilot har i dag tre – og snart fire – selvstændige overenskomster, som virksomheden selv forhandler og forvalter. Overenskomsterne befinder sig i et komplekst krydsfelt mellem det statslige aftalesystem, virksomhedsoverenskomster, forvaltningsretlige hensyn og klassisk kollektiv arbejdsret.
Du bliver en central juridisk ressource i dette arbejde – både i forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger og i den efterfølgende forvaltning og håndhævelse i praksis.
Derudover vil du indgå som en del af den juridiske funktion og bistå med generel juridisk rådgivning til organisationen, herunder understøtte ledelse og forretning med klassiske virksomhedsjuridiske problemstillinger.
Rollen indebærer samtidig et løbende fokus på compliance, herunder at sikre korrekt og konsistent anvendelse af overenskomster, aftaler og interne retningslinjer i organisationen.
Dine arbejdsområder
Du får en central rolle i arbejdet med overenskomster og ansættelsesret og vil bl.a. arbejde med:
- Forberedelse og understøttelse af overenskomstforhandlinger (herunder OK26).
- Fortolkning og anvendelse af overenskomster og statslige aftaler i praksis.
- Juridisk sparring til ledelse og drift om konkrete ansættelsesretlige problemstillinger.
- Ansættelsesretlige forhold, herunder kontrakter, vilkårsændringer, personalesager og disciplinære forhold.
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af retningslinjer, standarder og processer.
- Intern videndeling og kompetenceopbygning inden for overenskomst- og ansættelsesret.
Generel juridisk rådgivning til organisationen, herunder bistand til ledelse og forretning i klassiske virksomhedsjuridiske spørgsmål, med et naturligt fokus på compliance, risikovurdering og efterlevelse af gældende regler og interne retningslinjer, samt formidling af juridiske og compliance-relaterede emner i et klart og anvendeligt format til både ledelse og medarbejdere.
Du vil samtidig have en vigtig rolle i at understøtte organisationen i at forstå og arbejde korrekt med overenskomster, regler og retningslinjer i praksis, herunder bidrage til oplæring, sparring og løbende kompetenceopbygning på tværs af organisationen.
Om dig
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og har solid erfaring med kollektiv arbejdsret og ansættelsesret.
Din erfaring kan fx være opnået fra en arbejdsgiverorganisation, faglig organisation, offentlig myndighed, statslig virksomhed eller fra en inhouse-funktion i en virksomhed med komplekse overenskomstforhold.
Alternativt har du opnået erfaring fra advokatbranchen med fx udstationeringer til virksomheder med fokus på området for rådgivning inden for ansættelsesret og kollektiv arbejdsret.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har erfaring med overenskomstforhandlinger og lokalaftaler.
- Kan omsætte juridisk viden til praktiske og anvendelige løsninger.
- Har forståelse for samspillet mellem jura, drift og forretning.
- Arbejder struktureret og analytisk og formidler klart og præcist.
- Trives med selvstændigt ansvar og kan drive egne opgaver fra start til slut.
- Har stærke samarbejds- og forhandlingsevner.
- Du evner at formidle juridiske problemstillinger og compliance-krav i et klart og praksisnært sprog, så de er forståelige og anvendelige for både ledelse og medarbejdere i organisationen.
En rolle med reel indflydelse og specialisering
Stillingen er organisatorisk forankret i HR, hvor du bliver en del af et team på fire kolleger og får en central rolle i samarbejdet med både HR, ledelse og forretning.
Du vil samtidig arbejde i tæt juridisk sparring med Administrationsdirektør / CAO Kathrine Gorm Andreasen i forhold til de juridiske vurderinger og udviklingen af området.
Hos DanPilot får du en fagligt tung rolle med stor praktisk betydning for organisationen.
Du får mulighed for at arbejde med egne overenskomster og opbygge en specialisering inden for et område, som relativt få jurister arbejder med i dybden. Rollen indebærer tæt dialog med både ledelse, HR og faglige organisationer og giver dig en central position i udviklingen af virksomhedens rammer og processer.
Du bliver en del af et miljø præget af høj faglighed, samarbejde og ordentlighed – med gode muligheder for både fordybelse og indflydelse.
Ansættelsesforhold
Stillingen er organisatorisk placeret i DanPilots HR-funktion med reference til HR-chef Jannie Montana Lundsgaard Markussen.
Der vil samtidig være tæt faglig sparring med Administrationsdirektør / CAO Kathrine Gorm Andreasen i relation til de juridiske opgaver.
Du indplaceres som chefkonsulent uden personaleledelse efter statens overenskomst.
Arbejdssted er DanPilots hovedkontor på havnen i Svendborg (Svendborg Maritime Erhvervspark), med mulighed for hjemmearbejde.
Fortrolig forventningsafstemning
PBO er rekrutteringspartner på opgaven og varetager den indledende dialog. Ønsker du en fortrolig og uforpligtende drøftelse af stillingen, rollen og organisationen, er du meget velkommen til at kontakte PBO Juridisk Rekruttering. Fortrolig dialog og direkte forventningsafstemning med DanPilot vil ske med HR-chef Jannie Montana Lundsgaard Markussen og Administrationsdirektør / CAO Kathrine Gorm Andreasen.
