
IP Administrator til Otello | Aarhus
IP Administrator til Otello | Aarhus
PBO Juridisk Rekruttering søger på vegne af Otello i Aarhus en erfaren IP Paralegal/ IP Administrator.
Vi forestiller os, at du kommer med baggrund som Paralegal, Legal Secretary, IP Attorney eller cand.ling.merc./korrespondent med IP-erfaring fra advokat/konsulentbranchen eller juridiske inhousestillinger.
Du har erfaring med håndtering af varemærke- og designsager – alternativt patentsager, og andre betragter dig som udadvendt, struktureret og serviceminded.
Hos Otello bydes du velkommen til en virksomhed med et rigtigt behageligt arbejdsklima, en flad organisationsform uden spor af hierarkisk rangorden, en uhøjtidelig kultur og en
”open door policy” i et arbejdsmiljø, som bedst kan betegnes som familiært frem for et egentligt ”corporate environment” trods Otellos internationale specialistvirke.
Vil du gerne høre mere om denne spændende ansættelse, herunder de attraktive løn- og ansættelsesvilkår, så læs med nedenfor:
Om teamet
Som IP Administrator bliver du en del af et team, der er specialiseret i alle facetter af immaterialretten.
Du vil få en bred kontaktflade såvel internt i Otello som eksternt og vil være i tæt kontakt med Otellos klienter og internationale myndigheder.
Internt i Otello vil du blive budt velkommen af en flok gode arbejdsgivere og kollegaer, herunder p.t. 4 partnere, 2 advokater, 2 advokatfuldmægtige, 3 varemærke-, design- og
patentadministratorer, 3 stud.jur.er. og dertil ingeniører og IT-kollegaer tilknyttet på forskellige ekstern basis. Der er således rig mulighed for tværfaglig sparring og altid en kollega ”ved hånden”.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Generel IP-administration, herunder administrative opgaver i forbindelse med indlevering af danske og internationale varemærke-, design- og patentansøgninger
- Sagsbehandling under ansøgningsprocessen
- Friststyring
- Administration af varemærkeporteføljer
Faglige kvalifikationer
Du kan komme med en baggrund som fx:
- European Trademark & Design Attorney
- Paralegal/Legal Secretary
- Cand.ling.merc./korrespondent eller anden relevant baggrund
- Du har min. 2 års erfaring fra en lignende stilling
- Stærke IT-færdigheder og et digitalt mindset
Du betragter dig selv som:
- Detaljeorienteret, systematisk af natur og er god til at bevare overblikket
- Behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale
Otello tilbyder
Otello er meget fleksible, og medarbejderne tilrettelægger selv i vid udstrækning deres arbejdstid.
Stillingen er som udgangspunkt oprettet som en fuldtidsstilling, men en deltidsstilling er bestemt også en mulighed.
Løn og øvrige vilkår er attraktive og konkurrencedygtige, og du er velkommen til at kontakte PBO for uddybende info desangående.
Således opsummerende:
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kurser, konferencer og vidensdeling
- Fleksible og konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår med mulighed for deltid
- Et inspirerende arbejdsmiljø i en uformel, ung og innovativ specialistadvokatvirksomhed i moderne faciliteter
Om Otello
Otello er et specialiseret advokatfirma med kontorer i København, Århus og Herning.
Vi rådgiver om IP-ret, herunder patenter, varemærker, design, ophavsret, medieret, markedsføring, produktefterligninger, e-handel, software, life science, licensaftaler og kontrakter.
Vi fører desuden sager ved domstole, voldgiftsretter og klagenævn.