
Erfaren udbudsjurist til Rambøll Management Consulting | København S
Erfaren udbudsjurist til Rambøll Management Consulting | København S
PBO Juridisk Rekruttering søger erfaren udbudsjurist til Rambøll Management Consulting A/S.
Vores fokus er på dig, der er cand.jur. eller cand.merc.jur., og som allerede har erfaring med rådgivning til eksterne kunder om udbudsret og udbudsretlige spørgsmål.
Vi forestiller os, at du har min. 3-4 års erfaring fra en advokatvirksomhed eller et konsulentfirma, og du er specialiseret indenfor udbudsret og udbudsprocesser. Det vil dertil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med at rådgive nogle af de store danske forsyningsvirksomheder om gennemførelse af udbudsprocesser.
Du betragter dig selv som meget udadvendt og har formentligt flair for at aflæse rådgivningsbehov hos kunderne og et kommercielt mindset.
Du refererer i det daglige til Claus Gulholm-Hansen Krüger, Head of Public Procurement & Contracts.
Hvis det lyder som dig, så kan denne stilling være den rette mulighed.
Bliv en del af Legal and Contract Management Consulting
Kan du bringe dine juridiske evner i spil, når du som en del af et stærkt team af juridiske konsulenter skal rådgive vores kunder i gennemførelse af EU-udbud, konkurrenceudsættelser og øvrige anskaffelsesprojekter? Motiveres du af at levere værdiskabende rådgivning og finde de gode løsninger i samspil med kunden?
Bliv en del af Legal and Contract Management Consulting som vores nye Consultant og hjælp os med at skabe bæredygtige resultater.
Din nye rolle
Som vores nye Consultant vil du blive en del af afdelingen ”Public Procurement & Contracts”. Vi er en specialiseret gruppe bestående af ca. 15 udbudsjuridiske rådgivere, som i mere end 25 år har tilbudt vores kunder højt kvalificeret juridisk rådgivning i
Danmark og internationalt.
Som vores nye juridiske konsulent vil du skulle rådgive om udbudsretlige forhold og tilrettelægge samlede effektive udbudsforløb for vores kunder, ofte fra det indledende strategiarbejde og frem til kontrakten indgås. Du brænder for at arbejde med juraen i praksis i et stærkt fagligt miljø med inspirerende kollegaer og en dynamisk samarbejdskultur. Rambølls styrke er vores evne til at tilbyde kunderne multidisciplinær rådgivning, så du kan forvente også at skulle arbejde tæt sammen med kollegaer, der er eksperter på hvert deres felt – det kan være fra offentlig digitalisering til transport- og energiinfrastruktur. Vi yder ofte bistand til gennemførelse af komplekse og forretnings- eller samfundskritiske udbud, og vi er som rådgiver fast knyttet til en række kunder, herunder større forsyningsvirksomheder, som aktivt bidrager til den grønne omstilling.
Ansættelsen vil være på vores kontor i København, men derudover kan vi også tilbyde dig en hybrid arbejdsplads med mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra et af Rambølls øvrige kontorer i hele Danmark. Det må dog forventes, at der kan blive perioder, hvor arbejdet udføres fra kundens adresse. Herudover kan vi tilbyde fleksible arbejdsforhold, hvor du har mulighed for i høj grad at kunne planlægge din egen arbejdsdag med respekt for både fritid og familie.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- at yde udbudsjuridisk rådgivning om og udførende bistand til gennemførelse af udbudsforretninger, hovedsageligt EU-udbud
- at bistå kunder i strategiske beslutninger i forbindelse med anskaffelser, herunder udbudsstrategiske afklaringer
- at bidrage til styring og/eller ledelse af projekter
- at være en del af den videre udvikling af vores forretning i form af kunder og ydelser.
Om dig
- Du er jurist (cand.jur. eller cand.merc.jur.) med 3-4 års erfaring og foretrukket gerne med erfaring fra lignende rådgivningsvirksomhed eller advokatbranchen.
- Du har erfaring med selvstændig gennemførelse af EU-udbud og konkurrenceudsættelser.
- Du brænder for din faglighed, har en stor ansvarsfølelse og gode samarbejdsevner.
- Du kan formidle viden både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
Hvad vi kan tilbyde dig
- Investering i din udvikling
- Ledere, du kan regne med, vejledt af vores ledelsesprincipper
- Inspirerende og stærkt fagligt miljø, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt
- Stor inspiration fra kolleger, kunder og projekter
- Et godt socialt miljø – også udover det rent faglige
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med mange muligheder, som du selv har indflydelse på.
Fortrolig forventningsafstemning
Du refererer som indledningsvist anført i det daglige til Claus Gulholm-Hansen Krüger, Head of Public Procurement & Contracts, og det vil også være Claus, der er nærmeste reference på dette spændende opdrag. Claus tager meget gerne en uformel og fuldt
fortrolig snak om mulighederne i afdelingen ”Public Procurement & Contracts” hos Rambøll Management Consulting.
Vil du gerne høre mere om stillingen, så kontakt meget gerne PBO for sparring om rollen.
Ønsker du efterfølgende forventningsafstemning og uformel dialog direkte med Claus med henblik på at høre nærmere omkring kongstankerne bag denne spændende rolle, så sikrer rekrutteringskonsulent Pia Bolander Olsen behørig fortrolig introduktion af parterne.
Om Rambøll Management Consulting A/S
Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det er det, som vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere en 4.000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur &
Landskab.