Erfaren sagsbehandler til dødsbobehandling til Advokathuset August Jørgensen i Hillerød
PBO søger på vegne af Advokathuset August Jørgensen en dygtig og selvstændig bobehandler med spidskompetencer inden for dødsbobehandling
Mestrer du dødsbobehandling fra A-Z, herunder især bobestyrerboer, har god talforståelse og erfaring med i vid udstrækning selvstændigt at udarbejde bl.a. åbningsstatus, boregnskaber og andre opgørelser, deltage i bomøder og besigtigelser samt medvirke til realisering af boets aktiver?
Er struktur, grundighed og overblik nøgleord for dig, og har du lyst til at blive en del af Advokathuset August Jørgensen - et af regionens største advokatkontorer?
Så hører PBO Juridisk Rekruttering meget gerne fra dig hurtigst muligt.
Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver vil være inden for dødsbobehandling og vil bl.a. omfatte:
- Alle faser af dødsbobehandling, herunder især bobestyrerboer
- Medvirken ved bomøder, besigtigelser og realisering af boets aktiver
- Udarbejdelse af åbningsstatus, boregnskaber mv.
- Alle øvrige opgaver forbundet med selvstændig bobehandling.
Arbejdet vil primært foregå i samarbejde med kontorets to autoriserede bobestyrere samt øvrige sagsbehandlere i boafdelingen.
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer om ugen, men ønsker du lidt mindre, hører vi også gerne fra dig.
Om dig
Det er en forudsætning, at du har erfaring med dødsbobehandling, idet der søges en sagsbehandler, der i vidt omfang kan arbejde selvstændigt og er vant til at have direkte kontakt med domstole, arvinger mv.
- Vi lægger vægt på gensidig fleksibilitet og forventer, at du:
- Er fagligt dygtig, struktureret og detaljeorienteret
- Er god til at bevare overblikket – også når der er travlt
- Har en glimrende talforståelse og gode formuleringsevner
Det er desuden en stor fordel, hvis du også:
- Har erfaring med andre retsområder
- Er vant til at arbejde med Unik Advosys
Advokathuset August Jørgensen tilbyder
En spændende stilling, god og uformel stemning på kontoret med mulighed for sparring med dygtige kollegaer. Løn efter kvalifikationer, inkl. pensionsordning, mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale, og dertil kommer attraktive personalegoder, herunder sundhedsforsikring, massageordning samt tilskud til sport.
Om Advokathuset August Jørgensen
Advokathuset August Jørgensen har over 50 års historie i Nordsjælland. Vi ønsker at styrke det fortsat stigende behov for højt kvalificeret rådgivning til såvel erhvervslivet som private klienter. Kontoret er kendte for sin markante position og store berøringsflade i Nordsjælland og Storkøbenhavn.
Advokathuset August Jørgensen består af 9 jurister og 17 administrative medarbejdere, der beskæftiger sig med de fleste juridiske områder inden for både erhvervs- og privatretten. Hertil kommer en betydelig afdeling for bobehandling af både døds- og konkursboer.
