Erfaren erhvervsorienteret advokat til Advodan Vejle Hedensted
PBO Juridisk Rekruttering søger for Advodan Vejle Hedensted en erfaren erhvervsorienteret advokat til at styrke et forretningsområde i udvikling.
Stillingen henvender sig til dig, der er erfaren advokat med kompetencer inden for erhvervsret og/eller insolvens, og som søger en hverdag, hvor faglighed, menneskelig trivsel og fleksibilitet vægtes højt – også med arbejdstider, hvor der er tid til familien.
Hos Advodan Vejle Hedensted bliver du en del af et kontor i udvikling, hvor du får mulighed for at præge og videreudvikle forretningsområdet. Du har formentligt allerede opbygget stærke klientrelationer eller medbringer selv en klientportefølje med dig, og du får mulighed for at indgå i og videreudvikle en eksisterende sagsportefølje, særligt inden for erhvervs- og selskabsret.
Du bliver en del af et engageret team bestående af tre advokater, to advokatfuldmægtige, to sekretærer og en stud.jur., og der arbejdes tæt sammen på tværs af fagområder.
Om dig
Du er erfaren advokat med baggrund inden for erhvervsret og/eller insolvens og har opbygget en solid forståelse for erhvervsklienters behov og forretning. Du arbejder selvstændigt inden for dine fagområder og trives med ansvar for egne sager og klientrelationer.
Stillingen indebærer selvstændigt ansvar for egne sager med støtte fra kontorets fuldmægtige og sekretærer samt mulighed for at sætte retning for forretningsområdet.
Du motiveres af at udvikle forretningsområder, styrke relationer og skabe langsigtet værdi for både klienter og kontoret – i et miljø, hvor faglighed kombineres med fleksible rammer og tillidsbaseret samarbejde.
Dine arbejdsområder
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Rådgivning af erhvervsklienter inden for selskabsret og erhvervsretlige problemstillinger
- Udarbejdelse og forhandling af kontrakter
- Rådgivning i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, omstruktureringer m.v.
- Opgaver inden for insolvensområdet, afhængigt af din profil
- Videreudvikling af kundeportefølje og klientrelationer
- Samarbejde med kontorets øvrige jurister om komplekse sager
Bliv en del af et kontor med usædvanlig høj frihed, fleksibilitet og tillid
Hos Advodan Vejle Hedensted er det ikke afgørende, hvor du bor. Det er derfor ikke en forudsætning, at du bor i eller omkring Vejle og Hedensted. Medarbejderne er bosat i det meste af Østjylland – og hverdagen fungerer, fordi der er stor fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, arbejdstid og den måde, arbejdet tilrettelægges på.
Fleksibiliteten bygger på en udtalt kultur præget af gensidig tillid mellem ledelse og kolleger. Både store og små beslutninger træffes med inddragelse. Alle tages med på råd, og ansvar og frihed følges ad i det daglige samarbejde.
Du får derfor reel indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejdsliv, dine arbejdsopgaver og din faglige udvikling – herunder også karriere og efteruddannelse. Det sker i et stærkt fagligt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger, hvor samarbejde, ordentlighed og arbejdsglæde er en naturlig del af hverdagen.
Personlige & faglige kompetencer
Du vil passe godt ind i rollen og teamet, hvis du:
- er erfaren advokat med kompetencer inden for erhvervsret og/eller insolvens
- behersker engelsk såvel på skrift som i tale, da kontoret har mange klienter fra udlandet
- arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne sager
- trives i et samarbejdsmiljø og samtidig kan drive sager selv
- bidrager til opbygning og udvikling af klientrelationer
- kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
Om din arbejdsplads
Advodan Vejle Hedensted er en moderne advokatvirksomhed, der rådgiver både private og erhverv inden for en bred vifte af juridiske områder. Kontoret er kendetegnet ved stærkt lokalkendskab, klare og brugbare løsninger samt høj kvalitet i sagsbehandlingen.
Der er fokus på samarbejde, vidensdeling og en uformel omgangstone, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden og sparre fagligt i hverdagen.
Arbejdssted:
Du vil have mulighed for at arbejde fra begge kontorer:
Vejle: Innovations Allé 3, AI Innovation House, Dandy Business Park, 7100 Vejle
Hedensted: Skovvangen 6, 8722 Hedensted
Fortrolig forventningsafstemning
Vil du gerne i fortrolig dialog med Advodan Vejle Hedensted (reference partner og advokat Christopher Bühl Nielsen) om muligheden aktuelt og tankerne bag rollen, er du meget velkommen til at slå på tråden til PBO Juridisk Rekruttering for en uforpligtende drøftelse – ring endelig på +45 23329782 eller send en mail på job@juridisk-rekruttering.dk
