
Ejendomsadministratorer til Norse Property Management | København K
PBO Juridisk Rekruttering bistår Norse Property Management A/S med rekruttering af to erfarne ejendomsadministratorer med fokus på boligudlejningsejendomme til kontoret midt i København.
Der er tale om to fuldtidsstillinger, men drømmer du om lidt færre timer, skal det ikke afholde dig for at søge.
Norse varetager landsdækkende boligudlejning, administration og porteføljeforvaltning for store investorer, fonde og private og leverer ejendomsadministrations- og udlejningsydelser til større aktører.
Norse går ikke på kompromis med service eller kvalitet!
Visionen er at disrupte administrations- og udlejningsbranchen med innovative digitale løsninger og nye, meningsfulde arbejdsmetoder og måder at arbejde på.
Norse arbejder for at skabe en attraktiv arbejdsplads indenfor administrations- og udlejningsbranchen med en personlig tilgang til hinanden og til arbejdsopgaverne, hvilket gør Norse til en behagelig arbejdsplads og løfter samtidigt lejernes oplevelse.
Om stilling
- Som Property Manager hos Norse får du del i et ansvar for en voksende ejendomsportefølje, primært bestående af nyere boliglejemål ejet af større investeringskunder.
Tillid og fleksibilitet er nøgleord i vores hverdag. Vi tror på, at du præsterer bedst, når du får friheden til selv at planlægge og tilrettelægge din arbejdsdag.
I Norse hjælper alle hinanden med opgaverne, og der er rig mulighed for at prøve kræfter med det, som du synes, er mest interessant, og du får således stor indflydelse på sammensætningen af din hverdag.
De faste opgaver er bl.a.
- Varsling af lejereguleringer.
- Udarbejdelse af vand- og varmeregnskaber.
- Koordinering og opfølgning på viceværtsopgaver.
- Flytteopgørelser.
- Kommunikation med lejere.
Om dig
- Du motiveres af ærlighed, proaktivitet og resultater, og du trives i en rolle, hvor du kan tage ansvar med et naturligt overblik over opgaverne.
- Det falder dig naturligt at strukturere din dag og tage initiativ.
- Hvis dine kolleger har brug for en ekstra hånd, er du klar til at træde til.
Vilkår
Norse tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår inkl. pension, sundhedsforsikring, frokostordning, en høj grad af work-life balance, herunder stor fleksibilitet omkring hjemmearbejdsplads.