
Compliance Officer til Nissens Automotive | Horsens
PBO Juridisk Rekruttering søger erfaren (2-3 år) cand.jur./cand.merc.jur. eller advokat til rollen som Compliance Officer hos Nissens Automotive i Horsens.
Som Compliance Officer får du ansvaret for at sikre, at Nissens Automotive overholder alle relevante love, regler og interne politikker. Du vil skulle vejlede om lovgivning og iværksætte tiltag for at sikre, at vores produkter og procedurer overholder reglerne.
Du bydes velkommen i Legal/Compliance, som er en del af Group-funktionen, der servicerer alle selskaber i ind- og udland.
Stillingen giver en bred grænseflade med tværfaglige samarbejdsrelationer til alle primære funktionsområder, herunder Sales, Sourcing, Products & Technology, Supply Chain, Finance og IT, for at sikre en helhedsorienteret tilgang til compliance.
Du refererer til General Counsel Line Storgaard Lauridsen. Rollen omfatter compliance bredt funderet samt juridiske ad hoc-opgaver og -support på tværs af virksomheden.
Om dig
Du er en erhvervsorienteret cand.jur. eller cand.merc.jur. med min. 2-3 års erfaring.
Du har opnået din erfaring fra advokatbranchen, private virksomheder eller en offentlig myndighed, hvor du har arbejdet i en lignende eller sammenlignelig funktion.
Afgørende er, at du har en naturlig interesse for og indsigt i compliance og har juridisk forståelse.
Du har en god forretningsforståelse og er nysgerrig på at forstå Nissens produkter og forretning.
Du besidder gode analytiske evner i forhold til at forstå kompliceret og omfangsrigt lovmateriale, såvel som gode kommunikationsevner på skrift og verbalt, herunder evner at gøre svært stof relevant og let tilgængeligt.
Koncernsprog er engelsk, hvorfor det er en forudsætning, at du har gode engelskkundskaber i skrift og tale.
Dine kompetencer
Som Compliance Officer får du ansvar for:
- Product and Packaging compliance - sikre kendskab til og compliance i forhold lovgivning relevant for vores produkter, eksempelvis inden for Extended Producer Responsibility, conflict minerals og REACH.
- Trade Compliance - indgå i det interne arbejde med at sikre de rette toldkoder samt gennemgå lovgivning og andet materiale, hvor vores toldkoder har indflydelse på overholdelse af regler vedr. eksempelvis sanktioner.
- Legal Compliance - vedligeholde og opdatere vores GDPR system og udføre risikovurderinger, kontroller mv. som angivet i årshjulet. Udarbejde- og vedligeholde politikker vedr. fx forebyggelse af korruption og overholdelse af konkurrenceregler.
Dine arbejdsområder
- Gennemgå relevant lovgivning og nedbryde, hvordan lovgivningen er relevant for Nissens samt sikre klar kommunikation og dialog med kollegaer og ledelse i forhold til, hvilke tiltag der konkret skal iværksættes.
- Etablering, optimering, dokumentation og revidering af processer og procedurer for de forskellige compliance områder, således at vi sikrer, at vi til enhver tid har overblik over vores position og processer.
- Varetage eller assistere ved dialog med eksterne parter og myndigheder vedrørende compliance relaterede spørgsmål, herunder rapportere til tilsynsmyndigheder og andre relevante interessenter, når det er nødvendigt.
- Træning og vidensdeling i organisationen, herunder rådgive ledelsen og medarbejdere om compliance-spørgsmål og bedste praksis.
- Deltage i arbejdet med introduktion af nye produktgrupper med henblik på at sikre den dataindsamling, der er nødvendig for, at vi kan sikre compliance.
- Deltage i- og eventuelt drive projekter på tværs af virksomheden vedrørende eksempelvis ESG, sustainability og code of conduct.
Personlige kompetencer
Du betragter dig selv som:
- servicemindet med øje for at funktionen har til formål at gøre det så let som muligt for kollegerne at agere compliant,
- en rolig og naturlig autoritet (fagligt og personligt) der tager initiativ til og bidrager til løsninger og sikrer god håndtering af mulige konflikter og risici,
- struktureret, resultatorienteret og sætter en ære i at få opgaverne afsluttet,
selvstændig, men fungerer godt i et team, og du har både situationsfornemmelse og styrke på det personlige plan, - fleksibel og løsningsorienteret.
Om din arbejdsplads
Nissens Automotive er en attraktiv virksomhed med en uformel atmosfære, hvor medarbejderne får mulighed for at præge både det daglige arbejde og den fremtidige udvikling.
Virksomheden kendetegnes af høj anciennitet blandt medarbejderne og en stærk medarbejdertilfredshed, hvilket vidner om et godt og stabilt arbejdsmiljø.
Nissens Automotive lægger hjerte og hjerne i at finde og tiltrække nye medarbejdere og ser mangfoldighed som en styrke. Som en del af dette tilbyder Nissens Automotive en attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension, frokostordning, sundhedssikring, rabataftaler på fitness, padel, fysioterapi m.m. samt mulighed for hjemmearbejdsplads efter nærmere aftale.
Arbejdssted: Ormhøjgårdvej 9, 8700 Horsens.
Tiltrædelse
Opstart snarest muligt og efter nærmere aftale. Samtaler afholdes løbende, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Om Nissen Automative
Nissens Automotive er en dansk funderet international virksomhed med en mere end 100 år lang historie. Virksomheden leverer et bredt sortiment af autoreservedele i høj kvalitet, til internationale reservedelsgrossister. Virksomheden er i vækst og konstant udvikling.
Nissens Automotive, der har en betydelig position i Europa, har produktions-, lager- og salgsselskaber i en række lande verden over. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Horsens og er i dag ejet af det børsnoterede amerikanske Standard Motor Products (SMP), der ligeledes producerer og sælger autoreservedele, men primært i Nordamerika. De to virksomheder har tilsammen en omsætning på over 1,5 milliarder euro og beskæftiger mere end 6.500 medarbejdere fordelt på over 50 lokationer i Nordamerika, Europa og Asien.
Fortrolig forventningsafstemning
Vil du gerne i fortrolig dialog med Nissens Automotive (reference General Counsel, Line Storgaard Lauridsen) om mulighederne aktuelt og kongstankerne bag rollen, er du meget velkommen til at slå på tråden til PBO for en uforpligtende drøftelse - ring endelig på +45 23329782 eller send mig en mail på job@juridisk-rekruttering.dk.