PBO Juridisk Rekruttering fejrer 5 års fødselsdag
Hip, hip, hurra | 5 års jubilæum og sommerferie | what's not to like?
I dag, den 27. juni 2020, er det lige præcis 5 år siden, at der blev trykket på knappen “anmeld” til Erhvervsstyrelsen, hvorefter PBO Juridisk Rekruttering blev stiftet og en gammel drøm og lang tids omhyggelig forberedelse og planlægning nu endelig var en realitet.
Det har været 5 fantastiske, travle og inspirerende år og hver evig eneste dag, jeg sætter mig for roret i PBO, bekræfter mig i, at jeg (for herrens mange år siden) traf det helt rette valg for mig - advokatbranchen; det evigt udfordrende og pulserende juridiske arbejdsmiljø og de mange skønne kollegaer og chefer, jeg over tid har mødt, “samlet på”, udviklet mig med og holdt så kæmpe meget af.
Der er truffet mange andre vigtige og skelsættende beslutninger både før og siden, som har formet såvel mit privatliv som mit erhvervsliv, men de vigtigste valg traf mine forældre nok på mine vegne ved at gå forrest som stolte og stoiske fanebærere for medmenneskelighed, selvdisciplin og en stor “arbejdsstolthed” hele min barndom.
De har lært mig - ved selv at foregå som skinnende fyrtårn og eksempel - at engagere sig 100 %, når en beslutning er truffet, altså gå “all in”, om ikke at spilde tiden på at “pibe”, når udfordringer uvægerligt melder sig, men komme “ud over stepperne”, tilvælg og tillad “overspringshandlinger”, men kun de, der giver mening for målet og aldrig de, der bare er “sjusk” og vigtigst af alt - altid sørge for at engagere sig og kere sig om de mennesker, der omgiver dig.
Bevares, der er meget stor forskel på valg af branche - restaurationsbranchen ctr. advokatbranchen (nu den juridiske rekrutteringsbranche), men graden af intimitet, fortrolighed og tillid i relationer mennesker imellem er ikke spor anderledes - og der er heller ikke længere fra latter til tårer de 2 brancher imellem, blot en anden omgangstone (og den teori holder i virkeligheden heller ikke altid;-))
Bag PBO’s succes i dag står således skoleeksemplet og opdragelsen fra mit fædrene og mødrene ophav, opbakningen fra min mand, svigerforældre og mine dejlige børn og dertil stort set hver en fantastisk juridisk sagsbehandler, jurist, advokat, bogholder og øvrige kollegaer, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med over årene og omgås fagligt såvel som privat og dertil selvfølgelig mine mange sparringspartnere, samarbejdspartnere, loyale kunder og spændende kandidater og mit engagerede erhvervsnetværk i øvrigt.
Tak for det!
I dag fejres 5 års fødselsdagen ved at tilvælge ferie med familien, og uge 27 skal derfor nydes i deres selskab.
Og således - kære kunde, kandidat eller samarbejdspartner. PBO holder ferielukket hele uge 27.
I perioden uge 28-29 er jeg tilbage på "halvt blus" og træffes lidt on- and off og sørger selvfølgelig for et naturligt flow i verserende opgaver, altid med formålet at skabe de gode dialoger;-)
Tøv ikke med at ringe, hvis dit ærinde er af hastende karakter, så finder vi ud af det også;-)
I ønskes alle en dejlig sommer - “See you on the flipside”:-)
De bedste feriehilsner
Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
Kontakt | PBO Juridisk Rekruttering
+ 45 2332 9782
pbo@juridisk-rekruttering.dk
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.
Interesseret i brancherelevante nyheder med kant?
Følg gerne med på bloggen for info om seneste tiltag indenfor specialiseret juridisk rekruttering, spændende nyheder, brancherelevante artikler og links til nyttig og essentiel viden om indenfor juraens verden – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
PBO Juridisk Rekruttering vil gerne medvirke til at give aktørerne i branchen ”en stemme” og mulighed for at debatere, influere og nuancere emner, belyse retsområder og retspraksis, informere om væsentlige tiltag og dele brancherelevante nyheder.
Indlæg kan være i form af personlige bidrag over diverse brancheaktuelle temaer, artikler om lovændringer (varslede eller aktualiserede) etc. Eneste faste forudsætning og krav er, at bidragene er relevante for det brede segment omkring juraen og finansøkonomien.
Artikler med sponsoreret indhold eller reklameformål bringes ikke.