Månedens Juridiske Kandidat
Månedens kandidat | Advokatfuldmægtig med erfaring
Netværk Østjylland og Midtjylland
En af mine kandidater, jurist (cand.jur), søger stilling som 2. års advokatfuldmægtig og kan byde ind med flere års relevant erhvervserfaring fra advokatbranchen.
Månedens kandidat er cand.jur. (2019) fra Aarhus Universitet med bl.a. kandidatfagene:
o Køb og salg af fast ejendom
o Lejeret
o Strafferetspleje
o Sportsret
Særligt strafferetsplejen og køb og salg af fast ejendom har fanget kandidatens interesse under studiet.
Derudover har kandidaten skrevet specialeafhandling med titlen ’’Ulovlig overpris i forbindelse med køb og salg af andelsboliger’’.
Kandidaten har masser af mod på at beskæftige sig med andre spændende retsområder.
Juridisk erhvervserfaring
Kandidaten har erfaring fra advokatkontor allerede fra 2. semester, hvor hun primært beskæftigede sig med volumeninkasso, udfærdigelse af juridiske notater og artikler. Kandidaten har altså under hele studiet haft mulighed for at bruge juraen i praksis som følge af forskellige stud.jur. stillinger og har fået et indgående kendskab til jobbet som advokat.
Hun har siden marts 2019 arbejdet som advokatfuldmægtig. Under ansættelsesforholdet har kandidaten bl.a. tilegnet sig erfaring inden for:
o Køb og salg af fast ejendom
o Leje- og erhvervslejeret, herunder udarbejdelse af leje-, erhvervsleje og forpagtningskontrakter
o Inkasso, herunder udsættelsesforretninger
o Ejendomsadministration
o Foreningsret, herunder grundejerforeningerne og andelsboligforeninger
o Proces, herunder udarbejdelse af processkrifter, deltagelse i skønsforretninger og hovedforhandlinger
o Privatret, herunder udarbejdelse af testamenter og ægtepagter mv.
og rådgiver og på nuværende tidspunkt selvstændig og kvalificeret indenfor emnerne.
Kandidatens faglige og personlige kvaliteter
Kandidaten har i jobbet som advokatfuldmægtig stiftet erfaring med mange forskelligartede opgaver og klienter, hvor hun har anvendt sit naturlige rolige overblik og gode evner for planlægning og handling.
Kandidaten arbejder struktureret og tager ejerskab for sine opgaver, ligesom kandidaten er vant til at arbejde effektivt.
Kandidatens har satset på advokatgerningen som karrierevej, fordi hun sætter stor pris på den menneskelige kontakt, der er forbundet med løsning af tvister. Derudover oplever hun, at advokatgerningen er et personligt erhverv, som handler om at skabe relationer, som kan danne grobund for en lang og stabil karriere.
Kandidaten er påbegyndt Advokatsamfundets advokatuddannelse i efteråret 2019 og forventer at have gennemført eksamen i juni 2020.
Kandidaten arbejder målrettet og disciplineret. Dertil besidder hun gode empatiske og sociale kompetencer for så vidt angår i forholdet til sine klienter og kollegaer.
Kandidaten er udadvendt og energisk af natur og går meget op i, at der er et godt kollegialt sammenhold både på og uden for arbejdspladsen, da det skaber de bedste forudsætninger for at skabe gode resultater på arbejdspladsen.
Henvendelse til PBO:
Sidder du som arbejdsgiver og tænker, at kandidaten lyder interessant, så ræk endelig ud for den uformelle og fortrolige dialog.
Jeg står som altid til rådighed for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse og uddyber gerne nærmere om stillingen ved henvendelse.
For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering
Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
+ 45 2332 9782
pbo@juridisk-rekruttering.dk
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Interesseret i brancherelevante nyheder med kant?
Følg gerne med på bloggen for info om seneste tiltag indenfor specialiseret juridisk rekruttering, spændende nyheder, brancherelevante artikler og links til nyttig og essentiel viden om indenfor juraens verden – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
PBO Juridisk Rekruttering vil gerne medvirke til at give aktørerne i branchen ”en stemme” og mulighed for at debatere, influere og nuancere emner, belyse retsområder og retspraksis, informere om væsentlige tiltag og dele brancherelevante nyheder.
Indlæg kan være i form af personlige bidrag over diverse brancheaktuelle temaer, artikler om lovændringer (varslede eller aktualiserede) etc. Eneste faste forudsætning og krav er, at bidragene er relevante for det brede segment omkring juraen og finansøkonomien.
Artikler med sponsoreret indhold eller reklameformål bringes ikke.
Månedens Kandidat
Behov for vækst med den rette profil? Følg endvidere "Månedens Kandidat" her på bloggen - en tilbagevendende feature.
Månedens Kandidat er ikke en forretning, men ren netværkspleje. Det er således pro bono, uforpligtende og som altid i fuld fortrolighed, så tøv ikke med at rette henvendelse, hvis virksomheden netop står for at udvide med en profil, der falder i tråd med de aktuelle emners kompetencer.
Disclaimer | Common sense and knowledge
Holdninger, konklusioner, råd og dåd etc. i nærværende blogindlæg er ikke et udtryk for PBO Juridisk Rekrutterings officielle holdning og afspejler ikke nødvendigvis PBO Juridisk Rekrutterings holdning.
Indhold i blogindlægget er således et udtryk for forfatterens opfattelse og forpligter alene forfatteren, ikke PBO Juridisk Rekruttering.
PBO Juridisk Rekruttering kan således ikke holdes ansvarlig for, hvorledes oplysninger i blogindlægget anvendes.

Tilbage til oversigten