VAT Manager til specialiseret rådgivning inden for moms og afgifter til EY, Odense
Du har formentligt baggrund fra advokatkontoret, fra et specialiseret revisionshus eller som moms- og afgiftsspecialist i en større international kommerciel virksomhed.
Uddannelsesmæssig baggrund
- Jura (advokat cand.jur. | cand.merc.jur.)
- Revision (cand.merc.aud. | skatterevisor)
- Master i VAT og indirect taxes
- HD Finance/ HD(R)
Det forudsættes, at du har 4-8 års erfaring med helhedsorienteret rådgivning omkring moms- og afgiftsretlige problemstillinger.
Du taler og skriver engelsk og er vant til at bruge Excel samt andre IT-værktøjer.
Din rolle
Du vil i det daglige agere som sparringspartner for såvel ligesindede kollegaer i hele EY’s organisation inkl. ledelsen, herunder fungere som betroet rådgiver for kunderne bestående af danske og internationale virksomheder, brancheorganisationer, kommuner m.fl., og bl.a. sikre at nye tiltag, projekter m.v. er compliant i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
I den forbindelse forventes det, at du løbende holder dig orienteret om ændringer af lovgivning og praksis i forhold til moms- og afgifter og konsekvenserne af samme med henblik på korrekt rådgivning omkring strategiske valg af afgørende betydning for både virksomheder og private med fokus på optimering og forbedring af opgaver og processer.
Du rådgiver på baggrund af specialviden om;
- moms- og afgiftslovgivningen herunder
- momsloven og dansk praksis
- EU-momslovgivning og praksis
- evt. registreringsafgift
- evt. lønsumsafgift (momsfritagne virksomheder)
- evt. punktafgifter
Dine specialistområder kan falde indenfor;
- Internationale transaktioner
- Bilbranchen – moms og registreringsafgift – vil være et plus
- Teknologi/ERP-systemer
- Foreninger/fonde
- Fast ejendom
- Den finansielle sektor
- Den offentlige sektor
Praktiske oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt normeret til 37 timer om ugen, men der kan aftales nedsat tid, hvis det ønskes.
Gode arbejds- og ansættelsesvilkår til konkurrencedygtig løn, der beror på anciennitet og erfaring.
Din faste arbejdsplads og tilknytning er EY i Odense. Der kan blive mulighed for at arbejde 1-2 dage om ugen fra et af vores andre kontorer.
Teamet og kollegaerne i afdelingen for Indirect Tax i Odense tæller bl.a. 3 momskonsulenter, som du vil indgå i tæt samarbejde med.
Du vil referere til Tax Partner Heidi Lundsgaard. Du vil desuden komme til at samarbejde med de øvrige ca. 25 moms-/afgiftskollegaer fra EY-kontorerne i Aarhus og København, ligesom du vil få direkte samarbejde med andre EY-kollegaer fra bl.a. vores skatteafdeling og revision.
Tiltrædelse
Tiltrædelse snarest muligt og efter nærmere aftale.
Vi holder samtaler løbende og forbeholder os retten til at stoppe søgeproceduren, når den rette kandidat er fundet.
Alle ansøgere modtager svar på deres ansøgning, og korrespondance sker selvfølgelig i fuld fortrolighed.
Du bydes velkommen i en virksomhed, hvor der udvises stor fleksibilitet i hverdagen med mulighed for at arbejde fra hjemmekontor.
Du kommer til at arbejde i en af verdens største revisions- og rådgivningsfirmaer med over 260.000 ansatte i mere end 150 lande.
EY Indirect Tax Danmark består af cirka 30 ansatte og er i fortsat vækst. Hovedparten af de danske kolleger er placeret i Aarhus og København, og der er således mange dygtige kollegaer at sparre med.
Du kommer til at arbejde i en spændende fusionsvirksomhed med stærke aktører såvel på revisions- som på skattesiden.
EY er en af verdens førende firmaer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Vi hjælper virksomheder, organisationer og offentlige institutioner over hele verden. Vi tilbyder vores medarbejdere alsidige karrieremuligheder og en stejl læringskurve, og vi tror på, at mangfoldighed gør os stærkere. Building a better working world er EY’s globale purpose og et fundament og en drivkraft i alt, hvad vi gør – for vores kunder, medarbejdere og omverdenen. Du kan være med til at gøre en forskel og sætte dit aftryk ved at levere services af højeste kvalitet.
Henvendelse til PBO
Du er altid velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen, rekrutteringskonsulent på +45 2332 9782 for en uforpligtende snak eller henvisning til samtale hos EY. Reference på nærværende opgave, Heidi Lundsgaard | Partner | Indirect Tax | Odense står ligeledes gerne til rådighed for supplerende spørgsmål.
For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering
Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
+ 45 2332 9782
pbo@juridisk-rekruttering.dk
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.
PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!

Tilbage til oversigten