
Udbudsjurist til Midttrafik
PBO søger på vegne af Midttrafik en udbudsjurist
Midttrafik søger en udbudsjurist (cand.jur./ cand.merc.jur.) til en 37-timers stilling i den juridiske afdeling.
Du har mindst 3 års erfaring med udbudsret, herunder erfaring med forskellige dele af udbudsprocessen.
Der er fokus på den kollektive trafik som aldrig før. Den kollektive trafik skal både være effektiv, drives omkostningsbevidst, have en høj kvalitet for kunderne og gennemføres miljøvenligt. Sammen med dine nærmeste kolleger skal du hjælpe til at sikre, at alle områder prioriteres bedst muligt. Men der ligger mange flere spændende opgaver til dig, der kan og vil.
Lyder det som dig, og ønsker du at være en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads, der lægger vægt på bæredygtig trafikal udvikling, høje faglige standarder, kompetent rådgivning og naturligvis arbejdsglæde, så læs gerne med nedenfor.
Om jobbet
Som Midttrafiks nye udbudsjurist bliver du den primære go-to-person, når det omhandler opgaver og spørgsmål indenfor netop udbud og indkøb. Derfor kommer jobbet med en høj grad af både tillid, frihed og ansvar.
Din hovedopgave bliver at lede og deltage i udbudsprocesser og tilbudsindhentninger af kollektiv trafik og tjenesteydelser i relation hertil. Dette omfatter både dialogmøder med mulige leverandører, politisk og juridisk rådgivning, udarbejdelse af materiale, gennemførelse af udbud og endelig indgåelse af kontrakter.
Du bliver både ansvarlig for at gennemføre dine egne udbud og indkøb, og du skal fungere som sparringspartner for kolleger og eksterne konsulenter på andre udbud.
Derudover bliver dine opgaver, at
- yde juridisk rådgivning og sparring til ledelse og kolleger, primært indenfor udbuds- og kontraktretten
- bistå i den fortsatte udvikling af vores kontraktstyring
- udarbejde notater til ledelsesmæssig eller politisk behandling
- deltagelse i netværk på vegne af Midttrafik
- besvare aktindsigter
Om dig
- Du er en ansvarsfuld og behagelig kollega.
- Du er cand.jur. eller cand.merc.jur. med mindst 3 års erfaring fra en lignende stilling.
- Du har stiftet bekendtskab med forskellige dele af udbudsprocessen, fx udarbejdelse af tildelingsmodeller, offentligt og begrænset udbud, dialog- og forhandlingsmøder og evt. dynamiske indkøb.
- Du arbejder med en høj grad af struktur, så du kan håndtere flere processer samtidig.
- Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, og du kan kommunikere på mange niveauer.
- Du behersker Excel på et udmærket niveau.
- Det et plus, hvis du kommer med erfaring med fra forsyningssektoren
Om os
Du bliver ny medarbejder i teamet, Kontrakter, der består af 8 gode kolleger med forskellige opgaver og kompetencer. Afdelingen har ansvar for at gennemføre udbud og kontraktstyring indenfor buskørsel og flextrafik. Herudover bistår Kontrakter resten af organisationen med juridiske vurderinger og indkøb. En del opgaver løses på tværs af afdelinger i tværgående projekter.
I Kontrakter har vi stor respekt for hinandens fagligheder, og vi sætter det konstruktive samarbejde i højsædet. Vi dyrker det gode kollegaskab med en uformel, respektfuld og humoristisk tone, og vi krydrer det daglige samarbejde med sociale tiltag.
I teamet arbejder to andre jurister, som i forskelligt omfang også har erfaring med udbud. Der er således gode muligheder for sparring omkring juridiske problemstillinger.
Midttrafik tilbyder
- Tillid, frihed og ansvar
- En arbejdsuge på 37 timer, inkl. ½ times daglig frokost.
- Mulighed for 2 faste hjemmearbejdsdage ugentligt.
- Delvist finansieret kantineordning, gratis frugtordning, og delvist finansieret massageordning.
- Frikort til busserne i Region Midtjylland, Aarhus Letbane og Midtjyske Jernbaner.
- Et rigtigt godt arbejdsmiljø.
- Gode muligheder for at sætte dit eget præg på dine opgave og din hverdag.
- Mulighed for kompetenceudvikling gennem kurser og netværk – både eksternt og internt i Midttrafik.
- Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst med KL med mulighed for kvalifikationstillæg.
Om Midttrafik
Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse.
Vi er 140 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører, om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling.
Midttrafik har domicil i Højbjerg ved Aarhus.