A-2 søger flere udbuds- og contract management specialister | Charlottenlund eller Aarhus C
07.03.2022 Aktuel stilling

A-2 søger flere udbuds- og contract management specialister | Charlottenlund eller Aarhus C

I samarbejde med PBO Juridisk Rekruttering søger A-2 flere erfarne udbuds- og contract management konsulenter til afdelingerne i Charlottenlund eller Aarhus C.

A-2 A/S er centralt placeret på markedet for udbudsrådgivning og contract management og er efterspurgte som rådgivere ved store offentlige udviklings- og infrastrukturprojekter - primært inden for IT og Energi- og forsyningssektoren.

Vi søger derfor jurister, som - på højt fagligt niveau - vil arbejde med udbud- og contract management i et konsulenthus i vækst.

Fællesskab og Udvikling

I A-2 er ansvaret stort, men du står ikke alene. Ledelsesstilen er uformel, og du indgår løbende i et tæt samarbejde med kompetente og ambitiøse kollegaer.

Vi tilbyder dig muligheden for at udvikle din karriere som konsulent i en ambitiøs virksomhed, hvor vi sikrer din faglige udvikling og specialisering, og hvor du:

  • bliver en del af et hold og en vækstrejse, der skal styrke A-2’s position på markedet for udbud og contract management,
  • får en skræddersyet uddannelsesplan, der matcher dine ønsker,
  • indgår i mentorforløb og får sparring med og løbende feedback fra erfarne og ambitiøse kolleger, og
  • har gode løn- og ansættelsesvilkår.

Vores løfte til dig

Vi hjælper hinanden - med plads til at have det sjovt og respekt for work-life balance. Vi sikrer udvikling og sammenhæng med faglige og sociale arrangementer og tager årligt på en fælles inspirationstur til aktuelt sted i udlandet. 

Hvad leder vi efter?

Du sidder måske som udbudskonsulent i en offentlig organisation og vil gerne arbejde som konsulent. Du kan også være hos en konkurrent og have lyst til nye udfordringer.

Under alle omstændigheder har du stor erfaring med eller interesse i at lede og drive udbud og/eller arbejde med contract management i store organisationer/virksomheder.

Generelt forventer vi, at du:

  • har en akademisk uddannelse på kandidatniveau – gerne cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • har gerne mindst et par års erfaring og ingen ramme for anciennitet i opadgående retning – du kan således også være særdeles erfaren
  • har faglig indsigt i eller interesse for energi- og forsyningssektoren og/eller IT-branchen
  • evner selvstændigt at begå dig i, samt håndtere et komplekst interessentlandskab,
  • har gode samarbejds- og lederevner og lyst til at få opgaven i hus,
  • har personlig gennemslagskraft og integritet, og
  • kan formidle komplicerede problemstillinger præcist i tale, tekst og præsentationer på dansk såvel som på engelsk.

Om A-2 A/S

A-2 er en uafhængig og uvildig rådgiver præget af faglighed, troværdighed, integritet og sund fornuft. Vi er ikke bange for at gå nye veje, og kunderne stoler på, at vi løser opgaver på et højt fagligt niveau med sans for detaljen.

A-2 er en del af First Chair Group, der er en stærk familie af specialiserede bureauer med i alt +200 konsulenter. First Chair Group er et voksende og ambitiøst netværk, hvor hvert enkelt medlem gør de andre bedre gennem målrettet samarbejde og fælles kunder. Se mere her.

Ansøgning og tiltrædelse

Tiltrædelse snarest muligt.

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om mulighederne i A-2, så send gerne opdateret CV til PBO Juridisk Rekruttering snarest muligt.

Vil du gerne forventningsafstemme og eventuelt have uddybet mulighederne, så er du meget velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen fra PBO Juridisk Rekruttering på +45 2332 9782 eller mail: job@juridisk-rekruttering.dk for en uforpligtende og fortrolig drøftelse.

Du kan endvidere høre nærmere om jobbet og A-2 ved at kontakte Partner Mikael Schwartz på +45 2482 0227 eller via mail msc@a-2.dk eller Chefkonsulent Helge Præstgaard Carlsen på +45 6128 0198 eller via mail hpc@a-2.dkmed konkrete spørgsmål og en fortrolig drøftelse.

For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering

Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
+ 45 2332 9782 
pbo@juridisk-rekruttering.dk

PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

blog/cover-3.png

Tilbage til oversigten

A-2 søger flere udbuds- og contract management specialister | Charlottenlund eller Aarhus C  ekstra information

Praktisk info Aktuel stilling

Ansøgningsfrist:

Tiltrædelse snarest muligt.

Samtaler:

Samtaler afholdes løbende.

For sparring om rollen og henvisning til uformel dialog:

Vil du gerne forventningsafstemme og eventuelt have uddybet mulighederne, så er du meget velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen fra PBO Juridisk Rekruttering på +45 2332 9782 eller mail: job@juridisk-rekruttering.dk for en uforpligtende og fortrolig drøftelse. Du kan endvidere høre nærmere om jobbet og A-2 ved at kontakte Partner Mikael Schwartz på +45 2482 0227 eller via mail msc@a-2.dk eller Chefkonsulent Helge Præstgaard Carlsen på +45 6128 0198 eller via mail hpc@a-2.dkmed konkrete spørgsmål og en fortrolig drøftelse.