
Taurus søger ejendomsadministratorer til investeringsejendomme
Taurus søger ejendomsadministratorer til investeringsejendomme | Jylland, Nykøbing Falster eller København
Taurus Ejendomsadministration søger erfarne, energiske og kundeorienterede ejendomsadministratorer til vores voksende kundeportefølje.
Som ejendomsadministrator i Taurus får du ansvaret for alle opgaver forbundet med administrationen af egen ejendomsportefølje, bestående af investeringsejendomme (bolig- og erhvervsejendomme) i hele landet. Du bliver en del af en kompetent afdeling på p.t. 30 ejendomsadministratorer, og din reference bliver til Administrationschefen.
Hos Taurus ved vi, at vores medarbejdere er, hvad der gør os unikke og stærke. Vi gør derfor meget for, at Taurus er et attraktivt sted at arbejde, blandt andet ved at tilbyde gode løn- og ansættelsesvilkår, indflydelse og ansvar, udviklingsmuligheder, fleksibilitet og work-life- balance og de bedste kollegaer i branchen.
Har du erfaring med og motiveres du af at arbejde med investeringsejendomme, og lyder ovennævnte som en arbejdsplads for dig, så tag meget gerne fat i teamet hos PBO Juridisk Rekruttering for den fortrolige dialog.
Arbejdspladsen – landsdækkende (stort set)
Ejendomsadministratorer fra Midtjylland vil få sin daglige gang på vores hovedkontor, Skovvejen 11 i Aarhus C med vores sædvanlige fleksible rammer for hjemmearbejdsplads.
Der er allerede mulighed for at arbejde fra vores kontor i Søborg eller at have kontorplads hos vores samarbejdspartner i centrum af København, ligesom der i Københavns etableres et erfarent team af ejendomsadministratorer og den første kollega i dette team er allerede ansat.
Kandidater med bopæl i store dele af landet kan således søge stillingen.
Om stillingerne
Taurus oplever stor kundetilgang og søger derfor ejendomsadministratorer, der kan supplere og styrke teamet af ejendomsadministratorer i Taurus’ Administrationsafdeling.
Som ejendomsadministrator i Taurus får du ansvaret for alle opgaver forbundet med administrationen af egen ejendomsportefølje, bestående af investeringsejendomme (bolig- og erhvervsejendomme) i hele landet. Du bliver en del af en kompetent afdeling på p.t. 30 ejendomsadministratorer, og din reference bliver til Administrationschefen.
Du har som udgangspunkt det fulde ansvar for dine egne ejendomme, og vi stoler på, at du er i stand til at varetage årets gang på ejendommene, herunder GI, OMK, udarbejdelse af forbrugsregnskaber m.v. Vores kunder er større, professionelle investeringsselskaber, og du vil således ligeledes være ansvarlig for en god og fast dialog med disses repræsentanter.
Du vil foruden afdelingen være tilknyttet et administrationsteam, som er samlet omkring de enkelte kunders ejendomme. I dette team har du den daglige sparring, din hjælp ved travlhed og din backup ved ferie eller sygdom. Du vil med et højt erfaringsniveau kunne forvente at blive inddraget i oplæringen af nye kollegaer i teamet.
Om dig
Vi søger en erfaren ejendomsadministrator, der har erfaring med og motiveres af at arbejde med investeringsejendomme. Derudover er det en stor fordel, hvis du har taget Ejendom Danmarks EA-uddannelse og har erfaring med UNIK Bolig 4.
Som person og kollega sætter vi pris på, at du:
- Trives i et travlt, professionelt og kundeorienteret miljø
- Arbejder struktureret med dine opgaver og er i stand til selv at tilrettelægge din arbejdsdag
- Tager naturligt ansvar for din ejendomsportefølje, relevante frister og hverdagens opgaver
- Kommunikerer flydende og tydeligt på dansk og engelsk
- Er god til at samarbejde såvel internt som eksternt og har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
- Tænker proaktivt i optimering og effektivisering af arbejdsopgaver
Samtidig ser vi gerne, at du trives i et mindre og tæt team, men også nyder de sociale aktiviteter og det stærke sammenhold, som præger vores kultur.
Dit ansvar og dine opgaver
Grundlæggende tager du ansvaret for kunden og ejendommene på tværs af afdelinger i Taurus. Du er kundens primære kontakt, og nærmeste eskalationspunkt.
Dine primære opgaver vil være relateret til:
- Administration af investeringsejendomme
- Daglig dialog med lejere og udlejere
- Opkrævning af leje, huslejevarslinger, lejereguleringer og rykkerprocedure
- Udarbejdelse af forbrugs- og driftsregnskaber
- Udarbejdelse af lejekontrakter
- Bogføring og regnskab (hvis evne og interesse)
Hos Taurus ønsker vi at møde dig, netop der hvor du er. Har du et ambitiøst ønske om en stærk personlig eller faglig udvikling, herunder relevant videre- og efteruddannelse, vil der være plads til dette, ligesom et ønske om work-life-balance og øget fleksibilitet i hverdagen altid vil kunne imødekommes.
Det vigtigste er, at du trives i dit arbejde og dine opgaver, og at vi sammen lykkes.
Om Taurus
Hos Taurus får du et spændende og udfordrende job med selvstændigt ansvar og afvekslende arbejdsopgaver.
Vi tilbyder en dynamisk, alsidig og social arbejdsplads i et charmerende kontormiljø med gode kollegaer og en uformel omgangstone. Vi bestræber os desuden på at være en arbejdsplads, der er præget af tillid og frihed samt en god og konstruktiv dialog på tværs af organisationen.
Sociale aktiviteter og et tæt socialt sammenhold er et stort kendetegn for vores kultur i Taurus. Dette ses både i form af den aktive personaleforening, større firmafester og personale-arrangerede aktiviteter som tirsdagsløbeklub, spilleaftener og fredagsbarer, hvilket vi gerne ser, at vores nye kollega ligeledes værdsætter samt bidrager til.
Vilkår
Vi tilbyder en attraktiv løn efter kvalifikationer med pensionsordning, barselsordning, sundhedsforsikring samt andre personalegoder. Stillingen er beregnet til 37 timer eller efter aftale.
Tiltrædelse snarest muligt, men vi vækster markant og med flere erfarne ejendomsadministratorer i løbet af hele år 2023, hvorfor vi gerne tager den uformelle og fortrolige snak om muligheder – også på sigt.