Skatterådgivere til EY | jurister, advokater og revisorer
03.06.2021 Aktuel stilling

Skatterådgivere til EY | jurister, advokater og revisorer

I samarbejde med PBO Juridisk Rekruttering søger EY til afdelingen Finansiel Services Tax flere jurister (cand.merc.jur./ cand.jur.), advokater og revisorer med stærke kompetencer indenfor skatteretten

Det er en klar fordel, men ikke et krav, med erfaring fra eller med den finansielle sektor. 

Til tiltrædelse efter nærmere aftale søger EY således efter en eller flere kommercielle profiler til rådgivning om skat for EY’s kunder, gerne mindst +4 års anciennitet og ingen øvre grænse for anciennitet eller ambitioner.

Afhængig af din erfaring vil du blive ansat som Manager, Senior Manager eller Director.

Jobbet 

Financial Services Tax løser skattemæssige opgaver for en lang række danske og internationale finansielle virksomheder. Afdelingen, der oplever markant vækst, tæller aktuelt 16 skattekonsulenter.

Financial Services Tax er specialister i dansk og international selskabsskat, men favner også de mange særlige skatteregler, som gælder for finansielle virksomheder. 

Som konsulent i Finansiel Services Tax vil du komme til at arbejde med en bred vifte af skatteretlige opgaver, og EY’s kunder spænder bredt indenfor investering, bank, forsikring og pension.

Opgaverne omfatter bl.a. håndtering af skattemæssige forhold ved alternative investeringer som private equity, infrastruktur og fast ejendom, due diligence og strukturering i forbindelse med køb og salg af virksomheder, implementering af ny lovgivning samt en lang række forskellige internationale skatteforhold. Især lægger EY stor vægt på en kommerciel forståelse til sikring af bredde i den rådgivning, der ydes. 

Du bliver ikke blot en del af den største danske finansielle skatteafdeling, men en del af et stort globalt netværk og et samarbejde med tekniske specialister indenfor andre fagområder med henblik på at yde den bedste rådgivning til EY’s kunder. 

Dine ansvarsområder

Du får ansvaret for dine egne projekter, fagområder og kunder i samarbejde med resten af teamet. Dine kunder vil være både danske og udenlandske kunder - og ofte vil opgaverne også blive løst i samarbejde med kollegaer fra EY’s globale netværk. Du vil have en stor grad af ansvar for løsning af opgaver, herunder vil du ofte styre opgavernes løsning og være ansvarlig for kommunikationen med kunderne.

Succeskriterier

Du vil få succes i rollen, hvis du er udadvendt og god til at skabe gode relationer til både kunder og kollegaer – og hvis du trives i et uhøjtideligt og til tider hektisk arbejdsmiljø. 

Dine vigtigste kvalifikationer

  • Du har en cand.merc.aud., cand.merc.jur eller cand.jur.-baggrund eller anden relevant uddannelse.
  • Du har minimum 4 år og gerne flere års praktisk erfaring, enten som specialist i skattemæssige opgaver eller som revisor med et ønske om at arbejde mere med skat.
  • Du har en brændende interesse for skatteret og ambition om at dygtiggøre dig. 

Ideelt set

  • Har du struktur og kvalitet i dit arbejde og formår at formidle komplekse sammenhænge i både skrift og tale.
  • Bidrager du som holdspiller og er også klar til at påtage dig et selvstændigt ansvar - og tager naturligt ejerskab og ansvar for løsningen af de opgaver du er involveret i. 

Det, vi søger 

EY leder efter dig, som er analytisk, grundig og har struktur i sit arbejde. Du skal både være en holdspiller med en positiv indstilling, men også være klar til at påtage dig ansvar. Du skal være interesseret i hele tiden at tilegne dig ny viden og relationer. 

EY tilbyder 

  • Balance. EY lægger vægt på at skabe rammerne for balance mellem arbejds-, familie- og fritidsliv.
  • En sjov arbejdsdag. Tonen er uformel, og man sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag, hvor fællesskabet er i centrum.
  • Fokus på kvalitet. EY har fokus på at arbejde som et team for at sikre den højeste kvalitet fra kunden.
  • Livslang læring: Du vil udvikle det mindset og de færdigheder, der skal til for at imødekomme enhver udfordring.
  • Succes, som defineres af dig: EY giver dig de værktøjer og fleksibilitet, der skal til for, at du kan skabe en meningsfuld indflydelse på din måde.
  • Transformerende ledelse: EY vil give dig indsigt, coaching og selvtillid, så du bliver den leder, som verden har brug for.
  • Mangfoldig og inkluderende kultur: Du vil blive accepteret for den, du er og få redskaberne til at finde din egen vej og hjælpe andre med at finde deres.

The exceptional EY experience. It's yours to build

EY | Building a better working world 

“EY exists to build a better working world, helping to create long-term value for clients, people and society and build trust in the capital markets. 

Enabled by data and technology, diverse EY teams in over 150 countries provide trust through assurance and help clients grow, transform and operate. 

Working across assurance, consulting, law, strategy, tax and transactions, EY teams ask better questions to find new answers for the complex issues facing our world today.”

Henvendelse til PBO

Vil du gerne i kontakt med EY for uformel og fortrolig dialog om mulighederne, er du meget velkommen til at slå på tråden til mig for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse, og jeg uddyber naturligvis gerne nærmere om opgaven ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782 eller tag tråden op ifm. nærværende henvendelse.

Mine referencer på nærværende opgave er hhv. partner Inge Heinrichsen ogpartner Jesper Frøkjær, som naturligvis gerne drøfter muligheden for eventuel forventningsafstemning. Henvisning sker via PBO.

Fortrolig introduktion til ovennævnte sker på baggrund af opdateret CV pr. mail på pbo@juridisk-rekruttering.dk, og henvisning sker via PBO.

For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering

Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
+ 45 2332 9782 
pbo@juridisk-rekruttering.dk

PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

blog/cover-3.png

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.

Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!

Tilbage til oversigten

Skatterådgivere til EY | jurister, advokater og revisorer ekstra information

Praktisk info Aktuel stilling

Ansøgningsfrist:

As soon as possible and by agreement.

Samtaler:

Jobinterview is held on an ongoing basis and the position is taken down when the right candidate is found.

For sparring om rollen og henvisning til uformel dialog:

Vil du gerne i kontakt med EY for uformel og fortrolig dialog om mulighederne, er du meget velkommen til at slå på tråden til mig for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse, og jeg uddyber naturligvis gerne nærmere om opgaven ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782 eller tag tråden op ifm. nærværende henvendelse. Mine referencer på nærværende opgave er hhv. partner Inge Heinrichsen ogpartner Jesper Frøkjær, som naturligvis gerne drøfter muligheden for eventuel forventningsafstemning. Henvisning sker via PBO. Fortrolig introduktion til ovennævnte sker på baggrund af opdateret CV pr. mail på pbo@juridisk-rekruttering.dk, og henvisning sker via PBO.