Senior advokat til arveret og dødsbobehandling
11.05.2022 Aktuel stilling

Senior advokat til arveret og dødsbobehandling

PBO søger på vegne af rådgivningsvirksomhed en erfaren senior advokat til privatretsteam i vækst til rollen som senior rådgiver inden for familie-/ arveretten.

Om jobbet

Som led i vores Skatteafdelings rådgivning om arveretlige forhold bistår vi med oprettelse af testamenter og ægtepagter, således at vi sikrer, at dokumenterne afpasses efter de formål, som testamentet og formueordningen skal varetage i forhold til ældre og yngre generationer, samlevere/ægtefæller, fælles børn og særbørn.

Som senior rådgiver i Skatteafdelingen vil du i det daglige indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige rådgivere/sekretærer i sager om arveretlige forhold samt dødsbobehandling, og du vil have tæt kontakt til arvinger og øvrige parter i dødsboskifteprocessen, herunder deltage i møder med arvingerne samt foretage alle slags forekommende ekspeditioner i dødsboer, bl.a. udfærdigelse af åbningsstatus og boopgørelser.  

Du vil med din dybe faglighed inden for arveretlige forhold og dødsbobehandling skulle fungere som vidensperson og sparringspartner for gruppens rådgivere, og du er som den erfarne advokat, den der garanterer fremdrift i sagsbehandlingen og sikrer kvaliteten i ydelserne/slutproduktet til vores kunder.

Om dig

Vi søger en erfaren senior advokat, der kan arbejde selvstændigt med arveret og dødsbobehandling.

Den ideelle kandidat er udadvendt og trives med at arbejde selvstændigt, herunder have selvstændig kontakt med vores kunder.

Vi arbejder målrettet på at gøre en positiv forskel for vores kunder – og for hinanden, og vi forestiller os, at du er ligesindet motiveret med en engagerende og og nysgerrig tilgang til såvel kunder som opgavers løsning.

Vi tilbyder

Stillingen kan være på deltid eller fuldtid. Det beror på den rette kandidats præference.

Privatretsteamet er primært beliggende i Aarhus, hvorfor du ideelt er hjemhørende i Aarhus og opland. Skatteafdelingen, som privatretsteamet er forankret i,  har dog også kontorsteder i hhv. Aalborg, Vejle og København. Derfor er der for nærværende rolle mulighed for fysisk arbejdsplads i en af de øvrige byer.

Løn og øvrige vilkår er markedskonforme og konkurrencedygtige og forhandles individuelt med den rette kandidat.

Du bliver en del af en international organisation, hvor du vil lære og udvikle dig hver dag. Hos os møder vi hinanden, vores kunder og omverdenen i øjenhøjde.

Uanset hvilke drømme du har for din karriere, får du erfaringerne og kompetencerne, der bringer dig tættere på dem.

Om os

Vores Skatteafdeling vokser med enorm hastighed, der er fart over feltet, og vores dygtige medarbejdere kommer hele tiden hjem med nye spændende opgaver, der skal løses og leveres til vores vigtige kunder.

Skatteafdelingen bistår både virksomheder og private med rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner af enhver art.

Vi har meget stort fokus på faglighed, indlevelse og det at have en forretningsmæssig proaktiv tilgang til markedet. Vi arbejder tæt sammen med vores revisorer, men vi har i stigende grad også egne kunder. Vi ønsker at hjælpe vores kunder med at indfri deres drømme.

Hører du gerne nærmere i sædvanlig fuld fortrolighed?

Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
Team-PBO
+45 2970 4214
job@juridisk-rekruttering.dk

Tilbage til oversigten

Senior advokat til arveret og dødsbobehandling ekstra information

Praktisk info Aktuel stilling

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Samtaler:

Samtaler afholdes løbende og efter henvisning af PBO Juridisk Rekruttering.

For sparring om rollen og henvisning til uformel dialog:

Vil du gerne forventningsafstemme og eventuelt have uddybet mulighederne, så er du meget velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen eller Team-PBO fra PBO Juridisk Rekruttering på +45 2970 4214 eller send en mail på: job@juridisk-rekruttering.dk for en uforpligtende og fortrolig drøftelse. Har du konkrete spørgsmål til stillingen og brug for at høre nærmere om jobbet, tager kunden gerne en uformel og fortrolig direkte forventningsafstemning. Henvisning sker via PBO Juridisk Rekruttering.