Sagsbehandler | Fast ejendom | Aarhus
Advokatfirmaet Thomas Jæger har travlt, og vi søger endnu en sagsbehandler på fast ejendom
Til tiltrædelse efter nærmere aftale søger PBO Juridisk Rekruttering en erfaren sagsbehandler, der arbejder særdeles selvstændigt med fast ejendom fra A-Z for private, herunder tinglysningsekspeditioner, refusionsopgørelser etc.
Du kan have baggrund fra advokatbranchen, landinspektørkontor, ejendomsmæglerbranchen etc. og har flere års erfaring med fast ejendom.
Advokatfirmaet Thomas Jæger er en nicheforretning med fokus på rådgivning omkring fast ejendom til private kunder. Fast ejendom, herunder køber- og sælgerrådgivning er således omdrejningspunktet for al aktivitet, og den rette kandidat deler passionen for fast ejendom.
Advokatfirmaet Thomas Jæger er et lille specialistkontor, og derfor er det vigtigt, at du finder dig godt tilpas i en mindre virksomhed, hvor man kender hinanden rigtigt godt og løfter opgaverne i flok.
Om dig
Vi forestiller os, at du har godt med humor, et lyst sind og et glimt i øjet. Du får meget tæt kontakt med privatkunderne, og du er derfor af natur udadvendt, serviceminded og smilende såvel i person på kontoret, i dine korrespondancer til sagens partere såvel som, når du hjælper privatkunderne over telefonen.
Vilkår
Du tilbydes ansættelse på alt fra deltid til fuldtid (beror på dine ønsker) og med mulighed for fleksibel indretning af arbejdstiden og hjemmearbejdsplads efter nærmere aftale.
Tiltrædelse
Snarest muligt og efter nærmere aftale.
Henvendelse til PBO
Vil du gerne i fortrolig dialog med Advokatfirmaet Thomas Jæger om mulighederne, er du meget velkommen til at sende mig dit opdaterede CV på pbo@juridisk-rekruttering.dk eller kontakt mig for en telefonisk drøftelse.
Henvisning til fortrolig dialog sker således via PBO Juridisk Rekruttering.
For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.
PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!
Tilbage til oversigten