Partnerskab hos Aumento | Det bedste fra to verdener
06.02.2021 Aktuel stilling

Partnerskab hos Aumento | Det bedste fra to verdener

PBO Juridisk Rekruttering søger selvstændige advokater til Aumento Advokatfirma

Aktuelt er rekrutteringsfokus overvejende rettet mod advokater med specialisering inden for;

  • kommunalret, planret og udbudsret 

og dertil advokater med specialisering inden for:

  • konkurs

Da Aumento dækker stort set alle juridiske discipliner og således altid er på udkig efter partnere, som er dedikerede til snævre specialer, er vi meget åbne for dialog med spændende partner emner (også inden for retsområder, der ikke falder indenfor ovenfor anførte specialer).

Der henvises i vidt omfang sager og dannes teams i huset til at løse større opgaver og flere forskellige typer af opgaver for samme kunde på full service specialistniveau, og i den henseende er det altid relevant at opruste med stærke profiler.

Er du allerede selvstændig, eller står du på vippen til at springe ud i selvstændigheden, så læs gerne med hér.

Partnerskab hos Aumento | Det bedste fra to verdener

Fællesskab er stærkere end partnerskab.

Aumento er beliggende Ny Østergade i indre by af København og er en moderne hybrid mellem det klassiske partnerskab og det velkendte kontorfællesskab. Aumento Danmarks største advokatfællesskab. De deltagende advokater benævnes partnere.

Aumento har taget det bedste fra begge verdener og skabt fremtidens arbejdsform for dig, der gerne vil drive forretning på dine helt egne præmisser med opbakning fra- og fokus på et stærkt fagligt og socialt fællesskab. 

Et kontorfællesskab, der ikke er begrænset til kontoret, men fokuserer lige så meget på at opbygge relationer og netværk. Det betyder blandt andet, at du bliver en del af et hold, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Du klarer praksissen – vi klarer det praktiske 

Aumento tager sig af de fleste praktiske, regulative og administrative driftsopgaver, så du kan fokusere på din forretning – uden at skulle afstemme økonomi, forventningspres og arbejdstider med andre end dig selv. 

Så udover vidensdeling ”en masse” og de bedste fysiske og virtuelle rammer for en moderne advokatvirksomhed tilbydes et højt serviceniveau.

Fælleskaber spiser partnerskaber til morgenmad 

Man kan sige meget om Aumentos 38 advokater. De er dygtige. Sociale. Professionelle. Og fulde af overskud. Men vigtigst af alt – de viser dagligt, at springet fra partner eller ansat til selvstændig ikke er ensbetydende med et tage skridt ned af karrierestigen.

Når vi deler, får alle adgang til mere 

Aumento tilbyder en komplet full service advokatplatform i konstant fremdrift centralt i København. De fysiske rammer er topmoderne, og vi har adgang til alt det nyeste legal tech.

Tag springet og bliv en del af et professionelt fællesskab!

Opstart

Rekrutteringsopgaven er en løbende proces og forventes at være verserende over de næste kommende måneder. 

Vil du gerne i sædvanlig fortrolig dialog, rækker du således blot ud, når tidspunktet vurderes at være det rette. Samtaler afholdes løbende og efter henvisning af PBO Juridisk Rekruttering. 

Henvendelse til PBO

Jeg oplyser meget gerne nærmere om mulighederne og vilkårene som deltager (”partner”) i fællesskabet.

Vil du gerne i fortrolig dialog med Aumento, send da venligst dit kompetence CV til pbo@juridisk-rekruttering.dk

Du er som altid meget velkommen til at slå på tråden for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse, og jeg uddyber naturligvis gerne nærmere om Aumento ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782

Du kan endvidere ringe med konkrete spørgsmål til administrationschef Pernille Fredskild Thøgersen på telefon + 45 2310 1900, der gerne står til rådighed for en fortrolig drøftelse.

For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering

Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
+ 45 2332 9782 
pbo@juridisk-rekruttering.dk

PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

blog/cover-3.png

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.

Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!

 
 
 

Tilbage til oversigten

Partnerskab hos Aumento | Det bedste fra to verdener ekstra information

Praktisk info Aktuel stilling

Ansøgningsfrist:

Der er ingen ansøgningsfrist, men kontakt mig med fordel, når det passer dig. Rekrutteringsopgaven er en løbende proces og forventes at være verserende over de næste kommende måneder

Samtaler:

Samtaler afholdes løbende

For sparring om rollen og henvisning til uformel dialog:

Du er som altid meget velkommen til at slå på tråden for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse, og jeg uddyber naturligvis gerne nærmere om Aumento ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782. Du kan endvidere ringe med konkrete spørgsmål til administrationschef Pernille Fredskild Thøgersen på telefon + 45 2310 1900, der gerne står til rådighed for en fortrolig drøftelse.