
MOE skyder fortsat fart og søger primo 2023 yderligere en advokat eller jurist
PBO søger på vegne af MOE A/S erfaren advokat eller jurist til juridisk afdeling i Søborg
Vi har netop ansat en erfaren entreprise- og udbudsjurist i MOEs juridiske afdeling, hvilket er fantastisk – og vi søger at udvide teamet yderligere primo 2023.
Vi søger dig, der brænder for byggebranchen med alle dens facetter og juraen forbundet hermed, herunder kontrakt – og forsikringsmæssige forhold - blot for at nævne nogle få.
Har du kendskab til udbud, er det en fordel, men ikke et krav eller forventning i forhold til nærværende rolle.
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. med et solidt juridisk fundament, gerne med erfaring fra byggebranchen, herunder rådgivende ingeniører og/eller arkitekter, fra advokatbranchen eller erfaring fra anden lignende stilling i en inhouse legal rolle.
Du ser juraen i et forretningsmæssigt perspektiv, er relationsskabende, har gode kommunikative evner og forstår således at formidle juraen i øjenhøjde.
Udvikling af MOE og juridisk afdeling
MOE vækster forsat. Juridisk rådgivning hos MOE udvikler sig naturligt i takt hermed, og derfor søger juridisk afdeling endnu ny kollega.
Som jurist hos MOE rådgiver du inden for alle områder af byggejuraen, herunder også om kontrakt-, forsikrings-, udbuds- og entrepriseretlige forhold.
Jura er lokaliseret på MOEs hovedkontor i Søborg, men fungerer som juridisk rådgiver og sparringspartner for projektledere m.fl. på alle lokaliteter. Afdelingen leverer også juridisk rådgivning til MOEs kunder i tilknytning til øvrige leverancer. Jura bistår på alle stadier af et projekt helt fra tilbudsprocessen og den tidlige planlægning til håndtering af claims og andre konflikter.
Som jurist hos MOE får du mulighed for at arbejde med stort set alle varianter af byggejuraen, og du vil også kunne specialisere dig inden for udvalgte områder. Samlet set kan du i høj grad selv præge indholdet af din stilling. Derudover kan du se frem til et varierende og spændende job med dygtige kolleger samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Du kommer til at arbejde i en rådgivningsvirksomhed i rivende udvikling, både nationalt og internationalt. Vi har en flad organisation, korte beslutningsveje og højt til loftet.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge med rig mulighed for fleksibel tilrettelæggelse. ”Frihed under ansvar” er en af MOEs kerneværdier.
MOE er i en rivende udvikling, så du skal trives med en afvekslende hverdag, hvor du helt sikkert har mange bolde i luften. Men du vil til gengæld også få god gavn af sparring med dygtige kolleger, hvorfor du naturligvis også er en holdspiller.
Om jobbet
- Juridisk gennemgang af MOEs kontrakter, både danske og udenlandske samt sparring herom med projektledere m.fl., fx i forbindelse med tilbudsafgivelse.
- Håndtering af de forsikringsmæssige forhold omkring kontrakter, herunder forhandling af forsikringsvilkår.
- Sparring med projektledere m.fl. om juridiske udfordringer under projektafviklingen, bl.a. håndtering af eventuelle honorartvister samt forsikringssager.
- Juridisk rådgivning til eksterne kunder i forbindelse med MOEs projekter, herunder juridisk sparring og KS af udbudsdokumenter m.v.
- Juridisk sparring omkring forskellige koncernprojekter, fx udarbejdelse samt ajourføring af MOEs juridiske paradigmer.
- Undervisning i vores interne uddannelsessystem, MOE akademi.
- Bidrage til compliancefunktionen, herunder GDPR-arbejde.
Din faglige profil
- Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. med et solidt juridisk fundament, gerne med erfaring fra byggebranchen, herunder rådgivende ingeniører og/eller arkitekter, advokatbranchen eller erfaring fra lignende stilling i en inhouse legal rolle.
- Du har min. 3-5 års erfaring med rådgivning inden for byggeriets forhold, gerne erfaring med formulering og risikovurdering af kontrakter samt håndtering af de hertil knyttede forsikringsmæssige forhold.
- Du har kendskab til udbuds- og forsikringsmæssige forhold.
- Du har kendskab til internationale forhold og kontrakter.
- Du kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.
Om dig
- Du er forretningsmæssigt orienteret, udadvendt, engageret og omhyggelig i dit juridiske arbejde.
- Du trives i en travl og afvekslende hverdag.
- Du er god til at skabe relationer, har gode kommunikative evner og forstår at formulere dig klart, så ikke-jurister også forstår budskabet.
- Du er en holdspiller, der værdsætter det at være en del af en velfungerende afdeling og virksomhed, hvor det at løfte i flok er ganske naturligt.
MOE tilbyder
Vi tilbyder stor fleksibilitet, hvor der er plads til både et givende arbejdsliv samt et godt privatliv.
Vi prioriterer at have balance i hverdagen, og så holder vi fri, når vi har fri.
Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår, herunder attraktiv løn og bonusordning.
Du vil få base på vores kontor i Søborg.
Om MOE
MOE er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.1000 medarbejdere fordelt på landsdækkende kontorer og datterselskaber i henholdsvis Norge og i Filippinerne.
MOE er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med 6.700 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.