Kvik A/S, Vildbjerg søger Compliance Business Partner
Kan du omsætte kompleks lovgivning til konkrete og praktiske løsninger, og brænder du for at rådgive og understøtte dine kollegaer på GDPR-området?
Så har vi en spændende stilling ledig som Compliance Business Partner hos Kvik A/S i Vildbjerg, hvor du skal hjælpe vores organisation med at kvalitetssikre og operationalisere GDPR.
Om jobbet
Hos Kvik A/S har vi det seneste år, som så mange andre, arbejdet på at implementere de nye GDPR regler. Vi ønsker nu at kvalitetssikre tiltagene, og vi vurderer, at vi får brug for hjælp hertil samt til at operationalisere disse tiltag i vores dagligdag.
Som Compliance Business Partner hos Kvik A/S spænder dine arbejdsopgaver bredt, men dit primære fokus vil være databeskyttelse og lovgivningen i relation til GDPR. Da Kvik A/S er en international virksomhed, der har butikker i 10 lande, skal du forvente, at en del af rådgivningen også vil kunne omfatte udenlandske forhold, hvor du kan hente bistand fra eksterne, lokale advokater.
Der er tale om en stilling, hvor du i høj grad vil håndtere opgaver ”hands on”, og få stor mulighed for at påvirke tingene, herunder med stor frihed og fleksibilitet til selv at tilrettelægge din hverdag.
Organisatorisk vil du høre under Juridisk Afdeling, men du vil få direkte reference til Kvik A/S’ GDPR-styregruppe under ledelse af vores CFO, som sammen med dig træffer de afgørende beslutninger. I det daglige har du mulighed for at sparre med gode kolleger, både jurister, IT specialister og relevante medarbejdere i de øvrige teams i organisationen. Vi lægger vægt på faglig sparring og samarbejde på tværs.
Dit primære arbejdssted vil være på Kvik A/S’ hovedkontor i Vildbjerg, men rejseaktivitet i både indland og udland kan forekomme i mindre omfang.
Opgaver
Din primære opgave er bl.a. at:
- Være GDPR ansvarlig kontaktperson og sparringspartner for dine kollegaer
- Undervise og sikre GDPR awareness
- Sikre fortsat implementering og kvalitetssikre de implementerede tiltag
- Holde dig opdateret på ændringer, GDPR krav og nye regulativer
- Bistå i forbindelse med forhandling af relevante kontrakter omkring håndtering af persondata
- Bistå i forbindelse med nye IT-projekter for så vidt angår sikring af, at håndteringen af persondata sker korrekt
- Håndtere anmodninger om indsigt, databrud og tilsyn med databehandlere
- Implementere et GDPR årshjul, herunder intern og ekstern auditering
- Rapportering og status
Din profil
Du har en juridisk eller anden relevant teoretisk relevant baggrund og samtidig praktisk erfaring med GDPR-området. Det er afgørende, at du er hjemmevant inden for GDPR og databeskyttelse, og at du - qua din praktiske indgangsvinkel - formår effektivt at omsætte teori til praksis.
Du skal kunne opveje fordele og ulemper og komme med en anbefaling – ikke bare hvad der skal ske, men også hvordan.
Du kan sælge budskabet på en empatisk og let forståelig måde, som resten af organisationen kan forholde sig til.
Du kan planlægge og implementere i et samarbejde med de øvrige interesserenter og bidrage til at sikre, at vi kommer i mål.
Du vil organisationens bedste – du er firmaets mand, og det er din rolle at fortælle, hvor der kan være risici og hvordan situationen kan løses og samtidigt holde organisationen opdateret på ændringer på GDPR-områder og sikre, at Kvik A/S er compliant på GDPR.
Du evner at arbejde dig ned i detaljen, men samtidig bevare overblikket. Du har en naturlig autoritet og gennemslagskraft, men også troværdighed og likeability, der gør, at du kan stå distancen i forhold til de tiltag, du - i rollen som Compliance Business Partner - må bringe på banen, uanset de ikke altid er de mest velkomne. Du har således et højt drive og er ikke konfliktsky.
Du tilbydes
Et udfordrende og spændende job i en dynamisk og international virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at arbejde på tværs af landegrænser.
En fleksibel hverdag i gode rammer, hvor du har mulighed for at fordybe dig i opgaverne, og hvor du selv kan være med til at tilrettelægge din hverdag og arbejdsopgaver.
Relevant løbende efteruddannelse og kurser efter nærmere aftale.
Løn efter kvalifikationer.
Vi holder samtaler løbende til vi har fundet den rette kandidat.
For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering
Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
+ 45 2332 9782
pbo@juridisk-rekruttering.dk
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.
PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!
Tilbage til oversigten