KVIK A/S søger forretningsorienteret advokat eller jurist | Tidsbegrænset ansættelse
Kvik A/S oplever stor vækst og har i den kommende periode en række større og mindre projekter, der skal gennemføres
Derfor søger PBO Juridisk Rekruttering på vegne af Kvik A/S en advokat eller jurist til en tidsbegrænset ansættelse i juridisk afdeling.
Varigheden af ansættelsen anslås til ca. 12 måneder, hvilket beror lidt på, hvor hurtigt der kan ske tiltrædelse.
KVIK har et ønske om tiltrædelse snarest muligt, men naturligvis efter nærmere aftale med kandidaten.
Om jobbet
Du bliver en del af den juridiske afdeling, hvor du sammen med 5 andre kollegaer heraf 2 jurister, arbejder med mange spændende opgaver i relation til Kvik A/S og de mere end 160 Kvik forretninger. Du vil derfor få en udfordrende og dynamisk hverdag i spændingsfeltet mellem det juridiske og det kommercielle.
Opgaverne vil være forskellige, men vil primært bestå i at yde rådgivning og sparring indenfor flere af følgende områder:
- Generel erhvervsret
- Udfærdigelse, gennemgang og forhandling af diverse kommercielle kontrakter og standarddokumenter
- Håndtering og løsning af større og mindre tvister
- Inddrivelse af tilgodehavender
- Selskabsret
- Markedsførings- og konkurrenceret
- Franchiseregulering
- Compliance
- Support til større og mindre projekter
Det er naturligvis ikke et krav, at du er på hjemmebane i alle områder, men det vil være en fordel, hvis du har kendskab til flere af områderne.
Kvik A/S er en international virksomhed med butikker, datterselskaber og filialer i 11 lande. Derfor skal du forvente, at en del af din hverdag kommer til at bestå af rådgivning omkring internationale kontrakter. Her suppleres afdelingen med bistand og sparring fra udenlandske, lokale advokater.
Din profil
Du er uddannet cand.jur. og arbejder enten som jurist, advokat eller virksomhedsjurist og har erfaring inden for det erhvervsretlige felt.
Du trives i et job, hvor du får stort ansvar, hvor du arbejder selvstændigt og hvor der ofte er gang i flere opgaver på samme tid. Du sætter desuden en ære i at aflevere arbejde af høj og konsistent kvalitet til tiden, dette selvom en del af arbejdet også kan have korte deadlines.
Det er naturligt for dig at have en udadvendt og proaktiv rolle, hvor det er vigtigt, at du er tydelig i din kommunikation og formår at blive del af et vigtigt samarbejde med mange interessenter.
En væsentlig del af stillingen vedrører internationale kontrakter, hvorfor du skal kunne begå dig på engelsk både i skrift og i tale.
Del af en international virksomhed i vækst
Kvik ejes af Ballingslöv-koncernen, der er en af de førende inden for køkken, bad og garderobeløsninger i Skandinavien og England.
Udover at have sat sit aftryk på det danske marked, har Kvik i løbet af de seneste år udviklet sig til en større aktør på det internationale marked og opererer i dag mere end 160 butikker i 10 forskellige lande.
Kvik er en international virksomhed med store ambitioner om yderligere vækst.
Du tilbydes
En udfordrende og spændende tidsbegrænset ansættelse i en dynamisk og international virksomhed i vækst, hvor du samtidigt for mulighed for at arbejde på tværs af landegrænser og kulturer.
Du får mulighed for at prøve jobbet som koncernjurist, hvor du både vil arbejde med ”dag til dag opgaver”, men samtidigt vil blive involveret i flere af de projekter Kvik A/S og den juridiske afdeling står for at gennemføre.
En stilling, hvor du kan være med til at tilrettelægge din hverdag og arbejdsopgaver, hvorfor work-life balance ikke er et fremmedord i stillingen. Hjemmearbejdsdage kan sagtens indgå efter nærmere aftale.
Kvik har et meget klart fokus på medarbejdertrivsel, hvor KVIK ønsker at være blandt Danmarks bedste arbejdspladser.
Du vil referere til Head of Legal & Real Estate, Mads Clausen.
Henvendelse til PBO
Vil du gerne i fortrolig dialog med KVIK A/S, send da venligst dit opdaterede kompetence CV til pbo@juridisk-rekruttering.dk.
Samtaler afholdes løbende, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Du kan ringe med konkrete spørgsmål til Head of Legal & Real Estate, Mads Clausen på telefon + 45 4121 8935, der gerne står til rådighed for en fortrolig drøftelse.
Du er selvfølgelig også - som altid - meget velkommen til at slå på tråden til rekrutteringskonsulent Pia Bolander Olsen for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse, og jeg uddyber naturligvis gerne nærmere om opgaven ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782.
For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.
PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!
Tilbage til oversigten