Kereby søger ejendomsadministrator
Til tiltrædelse snarest søger PBO Juridisk Rekruttering ejendomsadministrator til Kereby
Ønsker du et selvstændigt ansvar for en portefølje af Københavns smukkeste ejendomme? Så er du måske Kerebys nye kollega.
Kereby søger en erfaren og kompetent ejendomsadministrator, som skal være en del af vores administrationsafdeling, som skal administrere vores bolig og erhvervsejendomme sammen med 11 andre dedikerede ejendomsadministratorer samt 2 administrationschefer.
Vores ejendomsadministratorer indgår som et væsentligt element i alle vores afdelinger. Du vil derfor løbende have kontakt til alle dele af virksomheden.
I hverdagen som ejendomsadministrator hos Kereby er det vigtigt, at du har fokus på det gode samarbejde med dine kolleger i afdelingerne.
Ydermere er det vigtigt, at du har en selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver.
I Kereby har vi et højt kundefokus, og det er derfor meget vigtigt, at du har fingeren på pulsen og har en forstående og empatisk tilgang til vores kunder.
Vi tror på den enkeltes udvikling og søger hele tiden nye måder at uddanne og udvikle vores medarbejdere på med både eksterne og interne kurser og uddannelse.
Sammen støtter vi hinanden og sørger for, at vores kunder er stolte af og glade for at bo i vores ejendomme.
Som ejendomsadministrator har du erfaring med
- Daglig kontakt til lejere mv.
- Opkræve leje og fortage lejereguleringer
- Udarbejde varslinger som OMK, skatter og afgifter samt forbedringsforhøjelser iht. lejelovens regler
- Udarbejdelse, indberetning og kontrol af forbrugsregnskaber og antenneregnskaber
- Oprettelse af ejendom, lejemål, lejere mv.
- Afstemninger
- Opsigelser og flytteopgørelser
Desuden vil du skulle bistå i forbindelse med afdelingens ad hoc-opgaver.
Vi forventer, at du
- har erfaring med administration af investeringsejendomme fra en tidligere stilling
- har erfaring med Unik Bolig
- har erfaring med Excel
Vi forventer, at du arbejder fokuseret, struktureret og løsningsorienteret med opgaverne for at kunne levere resultater af høj kvalitet.
Vi er en ny virksomhed, og vores systemer og processer er under udvikling. Derfor skal du have lyst til at deltage i udvikling af processer og arbejdsgange på tværs af virksomheden.
Ansættelsesforhold
Hos Kereby ApS tilbyder vi et spændende og alsidigt job i et velfungerende arbejdsmiljø. Et job hvor du har indflydelse og kan påvirke udviklingen. Arbejdsstedet vil være vores hovedkontor i Nordhavn. Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer de stillede krav og en attraktiv pensionsordning.
Tiltrædelse snarest muligt og efter nærmere aftale med kandidaten.
Kereby administrerer og udvikler ejendomme for Blackstone. Kereby ApS har kontor i Københavns Nordhavn og huser ca. 100 medarbejdere. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med dine nye engagerede og professionelle kollegaer fordelt i de forskellige afdelinger.
Du får et ansvarsfuldt og udfordrende job i en spændende organisation, hvor vi stiller krav til hinanden, overholder deadlines og alle gør en ekstra indsats, når opgaven kræver dette.
Henvendelse til PBO
Er du den rette kandidat, send da venligst dit CV og lidt supplerende information til pbo@juridisk-rekruttering.dk – gerne allerede i dag, da der afholdes samtaler løbende. Stillingerne tages ned, når de rette kandidater er fundet.
Jeg står som altid til rådighed for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse og uddyber gerne nærmere om stillingen ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782.
Du kan endvidere ringe med konkrete spørgsmål om stillingen eller virksomheden til administrationschef Henrik Christiansen på telefon +45 2560 6269 eller hch@kereby.dk, der gerne står til rådighed for en fortrolig drøftelse.
For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.
PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!
Tilbage til oversigten