Jurist eller advokat med fokus på udbudsret til Dansk Retursystem
07.09.2021 Aktuel stilling

Jurist eller advokat med fokus på udbudsret til Dansk Retursystem

I samarbejde med PBO Juridisk Rekruttering søger Dansk Retursystem en erfaren jurist (cand.jur.) eller advokat til afdelingen Indkøb & Udbud, som er en del af ”Cirkulær Økonomi”

Har du lyst til at komme med på holdet og arbejde i en miljøvirksomhed, som løser en væsentlig samfundsopgave?

Så er du måske den nye kollega i Dansk Retursystem med fuld fokus på opgaverne forbundet med virksomhedens udbud.

Vi er et dynamisk team, hvor vi alle arbejder henimod det samme mål, og således arbejder Indkøb & Udbud tæt sammen med de andre afdelinger; Jura & Compliance, CSR & CØ.

Vi har en åben og uformel tone, hvor der er plads til humor og et godt glimt i øjet.

Lidt om os

Dansk Retursystem er en moderne cirkulær økonomisk miljøvirksomhed, som driver det danske pantsystem non-profit. Hver dag afleverer danskerne mere end 4,5 millioner flasker og dåser, som vi sørger for bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager.

Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for mere end 178.000 tons CO2 årligt. Det gør en forskel både i et globalt og lokalt perspektiv.

Virksomheden blev grundlagt i 2000 af bryggerierne og dagligvarehandlen og er reguleret af Miljøministeriet. Vi er cirka 435 ansatte og omsætter for 2,4 milliarder kr. om året.

Vi er en privat virksomhed, som er reguleret af Miljøloven og Pantbekendtgørelsen, hvorfor vi er underlagt udbudspligt.

Din hverdag

Du er til udfordringer, som kræver juridiske færdigheder, og du vil gerne udforske dine faglige interesser og bygge videre på dine kompetencer inden for udbudsretten.

Der lægges vægt på gode samarbejdsevner, ansvarlighed og lyst til at lære nyt.

Arbejdsopgaverne vil være udfordrende, alsidige og variere i omfang.

Du motiveres af at løse opgaverne på et højt fagligt niveau og er indstillet på at levere solide forretningsmæssige løsninger.

Du vil komme til at arbejde på tværs i hele organisationen med mange forskellige kolleger. Derfor bliver du en vigtig teamplayer for at sikre effektive og professionelle indkøb.

Du referer til Chef for indkøb og udbud Steen Aagaard. 

Dine primære opgaver vil være:

  • Alle discipliner indenfor EU-udbud:
    • Markedsdialog, Offentligt udbud, Begrænset udbud, Udbud med forhandling mv.
  • Planlægning og gennemførelse af EU-udbud - hele udbudsprocessen fra udfærdigelse af udbudsmaterialet til kontraktindgåelsen
  • Rådgivning i udbudsprocessen og kvalitetssikring af materialet
  • Udfærdigelse og forhandling af kontrakter og aftaler
  • Deltagelse i forhandlinger, møder mv.
  • Arbejde i udbudsportalen EU-Supply/Mercell
  • Generelt juridisk arbejde

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. med en stærk faglig profil inden for udbudsret. Både advokater og jurister, herunder fuldmægtige med den rigtige profil, vil kunne komme i betragtning.

Derudover lægger vi vægt på, at du;

  • har min. 3 års erfaring med udbudsarbejdet
  • god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • har gode samarbejds- og formidlingsevner
  • arbejder struktureret og systematisk
  • bevarer overblikket, men behersker detaljekendskabet i dit arbejde
  • Har din værktøjskasse på plads omkring udbud og projektstyring
  • Er positiv og serviceminded og får energi af at rådgive samt sparre med kolleger og chefer om juridiske spørgsmål og i samarbejde finde pragmatiske løsninger

Hos os får du

  • et arbejde med stor frihed, hvor vi sikrer den gode ”work life balance”.
  • et arbejde med samarbejde på tværs af fagligheder og opgaveområder
  • et arbejde med stor fokus på CSR og et stærkt miljøfundament
  • et arbejde med mulighed for hjemmearbejdsplads
  • et fagligt kvalificeret og tæt samarbejdende miljø med engagerede kollegaer på tværs af cirkulær økonomi

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på 37 timer med ansættelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Arbejdsstedet er på vores hovedkontor i Hedehusene.

Vi er pt. ved at opføre en ny administration i Høje Taastrup, hvor vi forventer at flytte til primo 2022.

Derudover tilbyder vi fleksible arbejdstider samt andre personalegoder.

Ansøgning og tiltrædelse

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om mulighederne Dansk Retursystem, så send gerne opdateret CV til PBO Juridisk Rekruttering snarest muligt.

Vil du gerne forventningsafstemme og eventuelt have uddybet mulighederne, så er du meget velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen fra PBO Juridisk Rekruttering på +45 2332 9782 eller mail: job@juridisk-rekruttering.dk for en uforpligtende og fortrolig drøftelse, herunder eventuelt henvisning til dialog med Chef for indkøb og udbud Steen Aagaard eller HR Business Partner Berit Eschricht.

For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering

Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
+ 45 2332 9782 
job@juridisk-rekruttering.dk

PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

blog/cover-3.png

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.

Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!

Tilbage til oversigten

Jurist eller advokat med fokus på udbudsret til Dansk Retursystem ekstra information

Praktisk info Aktuel stilling

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt, da stillingen ønskes besat fra tidligst mulige tidspunkt og efter nærmere aftale

Samtaler:

Samtaler afholdes løbende, og stillingen tages ned, når den rette er fundet

For sparring om rollen og henvisning til uformel dialog:

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om mulighederne Dansk Retursystem, så send gerne opdateret CV til PBO Juridisk Rekruttering snarest muligt. Vil du gerne forventningsafstemme og eventuelt have uddybet mulighederne, så er du meget velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen fra PBO Juridisk Rekruttering på +45 2332 9782 eller mail: job@juridisk-rekruttering.dk for en uforpligtende og fortrolig drøftelse, herunder eventuelt henvisning til dialog med Chef for indkøb og udbud Steen Aagaard eller HR Business Partner Berit Eschricht.