
Jurist - Databeskyttelsesrådgiver (DPO) til Horsens Kommune
PBO søger på vegne af Juridisk Afdeling i Horsens Kommune en erfaren GDPR-jurist til rollen som DPO
Er du en skarp og løsningsorienteret jurist med interesse for databeskyttelsesretten?
Trives du med komplicerede juridiske problemstillinger og en stor kontaktflade?
Så er stillingen som DPO i Horsens Kommune måske noget for dig.
DPO-rollen er forankret i Juridisk Afdeling, og rummer både smidig og effektiv vning til ansatte såvel som borgerne.
Som DPO bliver du også sparringspartner for vores informationssikkerhedsansvarlige på tværs af kommunen, og en vigtig medspiller i vores informationssikkerhedsudvalg.
Derudover skal du bistå med juridisk rådgivning og sagsbehandling inden for et eller flere af de mange spændende områder vi varetager i Juridisk Afdeling.
Lyder det spændende – så læs med hér ➡️
Om Juridisk Afdeling
I Juridisk Afdeling er der aktuelt 8 medarbejdere, som favner hovedområderne offentlig ret, lejeret, teknik og miljøret, det beskæftigelsesjuridiske område, køb og salg af fast ejendom, ekspropriation, tilsyn med støttet boligbyggeri, kontraktret og tinglysning.
Derudover løser afdelingen juridiske opgaver indenfor kultur- og fritidsområdet mv.
Jobbet og de faglige kompetencer
Juridisk Afdeling søger en skarp og løsningsorienteret jurist – du kan have erfaring fra en lignende stilling eller organisation, men det er ikke et krav.
Det er vigtigt, at den nye kollega enten har kendskab til databeskyttelsesretten eller forudsætninger for at tilegne sig dette. Samtidig er det vigtigt med flair for kommunikation af lovgivningen til ansatte i alle dele af den kommunale organisation.
I hovedparten af arbejdstiden skal du varetage rollen som DPO.
Du vil derudover også skulle løse opgaver inden for andre af afdelingens retsområder. Hvilke opgaver og hvordan, aftaler vi sammen.
Hvem er du
Vi forestiller os, at du
- er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
- har stærke kommunikative kompetencer og gennemslagskraft
- har juridisk erfaring med databeskyttelsesretten eller stærke forudsætninger for at tilegne dig denne viden
- er motiveret for de mange forskelligartede opgaver
- har evne og ansvarsfølelse i forhold til selvstændigt at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver og sager
- er positiv af sind, og kan levere god service i opgaveløsningen
- har lyst til at engagere dig i dine kollegaer og bidrage til den humørfyldte stemning i afdelingen
- har interesse for at arbejde i en politisk organisation
Juridisk Afdeling tilbyder
Ud over de spændende opgaver, kan du hos os få en travl og til tider uforudsigelig hverdag med selvstændig opgavevaretagelse og tværfagligt samarbejde. Du vil få mulighed for at præge og udvikle stillingen.
Vi tilbyder også et stærkt fagligt miljø med mulighed for juridisk sparring, medarbejdervenlige vilkår, herunder fleksible arbejdstider, og ikke mindst kollegaer som vil hinanden, både fagligt og socialt.
Løn, ansættelsesvilkår og tiltrædelse
- Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftaler
- Tiltrædelse – gerne hurtigst muligt og senest den 1. april 2023
- Ansøgningsfrist torsdag den 16. februar kl. 12.00
Citat - sådan er det at arbejde i Juridisk Afdeling
”Vi er et stærkt fagligt team. Vi hjælper hinanden, vidensdeler og sparrer om både stort og småt. Humøret i afdelingen er højt med fokus på det sociale, kollegiale og det faglige. Vi har meget ansvar og oplever, at der bliver udvist tillid og opbakning fra både kolleger og ledelse.”