
Juridisk leder til Cases & Magazines teamet - Karnov Group
PBO søger på vegne af Karnov Group en dygtig juridisk leder til Cases & Magazines Teamet
Er du dygtig til at sætte retning samt brænder for ledelse, produktudvikling og procesoptimering?
Så læs gerne med hér!
Karnov Group søger dig, der har ledererfaring, er fleksibel og dygtig til at samarbejde. Du trives og motiveres af at arbejde både selvstændigt og i team samt evner at dyrke gode relationer og holde målet for øje.
Du har:
- juridisk erfaring,
- sætter lederskabet i højsædet og er passioneret omkring dine ledelsesvisioner,
- er en inspirerende rollemodel for helhedens bedste,
- kan drive projekter, udvikle visioner og mennesker.
Du er ambitiøs, modig og nysgerrig i din stræben på ekstraordinære resultater.
Har du talent for ledelse, samarbejde & relationsbygning?
Vores nye juridiske chefredaktør i team Cases & Magazines vil løfte lederskabet, sikre en fremadsynet doms- og tidsskriftsportefølje samt understøtte en fleksibel produktorganisation. Samarbejde og relationsbygning til både interne og eksterne stakeholdere er kodeordet i rollen.
Kundecentricitet, innovation og psykologisk tryghed er vigtige fokuspunkter i Karnov Group. De vil derfor præge din hverdag i samarbejdet med teamet.
Du refererer og samarbejder i det daglige tæt med Director of Authors & Products Liselotte Mathiasen og de 4 teamledere.
Din ledelsesbeføjelse i det daglige omfatter fag- og personaleledelse af 8 kollegaer i teamet.
Om hovedopgaverne
- Kontinuerligt at udvikle dit personlige lederskab af Cases & Magazines teamet
- Fleksibel og procesoptimeret kerneproduktion i teamet
- Rapportering
- Omkostningsstyring
- Spotte og løfte medarbejdernes styrker og kompetencer
- Bidrage til et succesfuldt Author & Products Leadership team
- Sikre innovativ og kontinuerlig udvikling af nicheprodukterne i team Cases & Magazines
- Ansvarlig for prioritering af produktstrategier og -initiativer fra teamet
- Evt. projektledelse af initiativer, der udspringer fra teamet.
Du vil synes om Karnov fordi:
Vi er Danmarks største formidler af juridisk viden og information. Hver dag er Karnovs digitale platform en essentiel sparringspartner for tusindvis af jurister, advokater og revisorer i hele landet.
Som medarbejder i Karnov Group vil du opleve et dynamisk fællesskab med et højt fagligt niveau på tværs af teams og lande.
Du kommer til at arbejde i et professionelt og dynamisk miljø med de bedste inden for feltet. Du får en stor kontaktflade både internt og eksternt. Du vil navigere i et fagligt miljø, der hele tiden er i bevægelse, så der er gode muligheder for at blive udfordret.
Vores faglighed går vi aldrig på kompromis med. Ordentlighed, uafhængighed og tillid er nøgleord, som vores nuværende medarbejdere værner om, og som kommende kollegaer tiltrækkes af.
Du vil blive en del af Authors & Products afdelingen, der består af 42 medarbejdere. Vi er en afdeling, der lægger stor vægt på dialog, samarbejde og faglig stolthed – og som sætter pris på nye input og ideer. Vi gør en stor indsats for at have det sjovt hver dag, og interesserer os for hinanden.
Vi har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København.
Karnov Group tilbyder
En stilling i en ambitiøs virksomhed med store muligheder for faglig og personlig udvikling.
Konkurrencedygtig løn, bonus, pension og sundhedsforsikring. 5 ugers ferie og 5 ferie/fridage, kantine- og massageordning.
Der er gode muligheder for videreuddannelse og kurser.
Om Karnov Group
I over 150 år har Karnov Group været en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Vores løsninger er baseret på pålidelig viden, forfattet af fageksperter og formidlet via teknologi. Vi hjælper dagligt både private og offentlige kunder – og understøtter samtidig retssikkerheden. Vores faglighed går vi aldrig på kompromis med. Ordentlighed, uafhængighed og tillid er nøgleord, som vores nuværende medarbejdere værner om, og som kommende kollegaer tiltrækkes af.
Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, Notisum, Legal Cross Boarder, Forlaget Andersen, Ante, Bella, LEXNordics, DIBkunnskap og Echoline leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 80.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal beskæftiger Karnov Group i dag omkring 1300 medarbejdere.
Karnov er noteret på Nasdaq Stockholm.
For mere information, besøg www.karnovgroup.dk
Hvad kan du forvente i rekrutteringsforløbet
Ansøgning og fortrolig præsentation for Karnov Group skal ske via PBO Juridisk Rekruttering.
Ansøgningerne bliver behandlet løbende, og Karnov Group inviterer til samtaler undervejs.
Du kan forvente op til 3 samtaler inden for 4 uger afhængigt af, hvor langt du når i processen.
Du kan blive bedt om at tage en personlighedstest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, henviser PBO Juridisk Rekruttering gerne til direkte forventningsafstemning med Karnov Groups juridiske chefredaktør.