Executive Assistant til CFO | Better Energy
Til tiltrædelse efter nærmere aftale søger PBO Juridisk Rekruttering en erfaren Executive Assistant til Chief Financial Officer (CFO) i Finance-afdelingen hos Better Energy på hovedkontoret i Frederiksberg.
Kort om dig
Du har stærke interpersonelle kompetencer og øje for detaljer, hvor du sikrer konstant høj standard og tidseffektivitet for vores CFO, mens du sætter en ære i at støtte CFO’en og bruge dine færdigheder til fordel for holdet.
Din prioritet er at supportere og støtte CFO’en med en lang række opgaver. Opgaverne kan variere mellem forberedelse af præsentationer, håndtering af komplekse materialer, kalenderstyring m.v. og skabelse af solide relationer såvel internt som eksternt. Du trives i et komplekst miljø, hvor du selvstændigt formår at prioritere, mens du arbejder på en innovativ og løsningsorienteret måde.
Stillingen er betroet og omfattet af sædvanlig diskretion og fortrolighed, hvorfor det forudsættes, at du har erfaring fra lignende ansættelser og herunder evner de diplomatiske og respektfulde interaktioner internt og eksternt.
Du har
- erfaring som Executive Assistant eller lignende fra en tilsvarende stilling – gerne med erfaring med administrativ støtte og koordinering på C-niveau
- en Bachelor- eller kandidatgrad, der har givet dig en forståelse for såvel forretning og økonomi og gerne erfaring fra den finansielle sektor, advokatfirmaer eller i anden relevant koncernregi
Du taler og skriver engelsk flydende og er en stærk skriftlig og verbal kommunikatør og har dertil korrekturlæsningsevner og gode færdigheder i Office-pakken (især PowerPoint og Excel).
Du er karakteriseret ved, at du trives med selvstændige opgaver og leverer på et højt niveau. Du kan bevare det gyldne overblik i pressede situationer, og du sikrer i dit daglige virke et kontinuerligt højt og solidt fagligt fundament i din støtte til CFO’en.
Din arbejdsplads, dine kolleger og vilkår i øvrigt
Hos Better Energy er du med til at skabe og drive forandringer, der gør en essentiel forskel på et større plan. Better Energy har dertil en dynamisk arbejdskultur med korte beslutningsprocesser, så du får mulighed for at påvirke og udvikle dine egne opgaver og ansvar. Samarbejdet er defineret af en bred berøringsflade mellem afdelinger og professionelle baggrunde – kort sagt; en omfavnende arbejdsplads med en flad hierarkisk struktur og potentiale for udvikling. Alle arbejder sammen mod et fælles mål - visionen om at skabe en bæredygtig fremtid.
Vi tilbyder en fremragende mulighed for professionel og personlig udvikling sammen med ligesindede, venlige og talentfulde kolleger, der prioriterer at levere de bedste resultater, mens vi husker at grine sammen i hverdagen.
Du vil blive medlem af vores Finance-team, og din nærmeste reference er CFO’en. Finance-afdelingen vækster løbende og består i øjeblikket af 18 dedikerede og ansvarlige kolleger, der med høj standard håndterer en bred vifte af finansielle aspekter i Better Energy.
Du tilbydes naturligvis også en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og dertil selvfølgelig en god frokostordning, privat sygeforsikring og en IT-ordning.
Hvilke opgaver vil du typisk møde som Executive Assistant?
Du bydes velkommen i en spændende ansættelse og en betroet stilling med stort ansvar, alsidig variation og kompleksitet i opgaverne. Opgaverne løses i et miljø, hvor du bidrager til en positiv og respektfuld kultur, mens du kontinuerligt vil møde nye opgaver, der løbende prioriteres.
Opgaverne kan f.eks. indebære:
- Forberede præsentationer til direktion, bestyrelse og andre relevante interessenter
- Udarbejdelse af dokumenter og korrekturlæsning (såvel selvstændigt arbejde som diktat)
- Håndtering af personfølsomme oplysninger
- Koordinering af møder samt indsamling og forberedelse af materiale til møder
- Deltagelse i interne og eksterne møder for at tage notater eller referater
- Daglig kalenderstyring - herunder løsning af komplekse planlægningssituationer
- Fremme relationer og fungere som bindeled mellem eksterne parter, interne medarbejdere, ledende medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og andre forretningsforbindelser
- Nedskrivning og udarbejdelse af SOP'er
- Forberede CFO’en til dagens møder
Better Energy er et internationalt grønt energiselskab i stor vækst. Den grønne omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder kan kun opnås ved at tilføje ny vedvarende energi til vores energiforsyning. Hos Better Energy er vi fast besluttede på at drive forandring og facilitere, at grøn energi tilvælges på en måde, der tilvejebringer ny, vedvarende energi på en effektiv og sikker måde. Vi designer, udvikler, konstruerer, finansierer, bygger, driver og ejer store solcelleanlæg i Danmark og i udlandet.
Henvendelse til PBO
Vil du gerne i kontakt med Better Energy for uformel og fortrolig dialog om muligheden, er du meget velkommen til at slå på tråden til mig for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse, og jeg uddyber naturligvis gerne nærmere om opgaven ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782 eller send mig en mail på pbo@juridisk-rekruttering.dk.
Min reference på nærværende opgave er Recruitment Coordinator, Ane Borup Jensen, som naturligvis gerne drøfter stillingen mhp. eventuel forventningsafstemning. Henvisning sker via PBO.
For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.
PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!
Tilbage til oversigten