
Erfarne ejendomsadministratorer til teamlederroller – foreningsejendomme, Ejendomsadministrationen Andelsbo, Frederiksberg
PBO søger på vegne af Ejendomsadministrationen Andelsbo 2-3 rutinerede ejendomsadministratorer med teamleder-kompetencer
Mestrer du administration af foreningsejendomme, og er du vant til selvstændigt og professionelt at varetage egen portefølje?
Og har du lyst og evner til at bestride en teamlederrolle med direkte reference til ledelsen i en organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø og fokus på en god work/life balance?
Så kontakt meget gerne PBO Juridisk Rekruttering allerede i dag for en uformel og fortrolig forventningsafstemning om de spændende muligheder hos Andelsbo!
Om jobbet
Andelsbo styrker organisationen og søger derfor 2-3 ejendomsadministratorer med mindst 3-5 års erfaring til varetagelse af egen portefølje af andelsboligforeninger.
Dine opgaver vil variere, men vil være centreret om administrativ og økonomisk rådgivning til foreningens bestyrelse og andelshavere, afvikling af generalforsamling, regnskabsgennemgang, projektledelse af byggeprojekter samt overdragelser. Kundekontakt vil således være en naturlig del af din hverdag.
Har du ambitioner, energi og evner til at fungere som teamleder for et hold af 2-3 administratorer, er der god mulighed for dette.
Basisadministration, såsom opkrævning, forbrugsregnskaber, regningshåndtering m.v., varetages af andre medarbejdere.
Teamlederne indgår i ledergruppen og med direkte reference til ledelsen.
Såvel Teamledere som ejendomsadministratorer kan desuden forvente et tæt samarbejde med såvel økonomifunktionen som juridisk afdeling, herunder sparring omkring tungere juridiske problematikker.
Andelsbo arbejder i UNIK Bolig, hvorfor kendskab hertil vil være en fordel.
Der er i udgangspunktet tale om en fuldtidsstilling.
Om dig
Andelsbo søger dig, som har god økonomisk og administrativ grundforståelse, og som besidder evnen til at få sagerne løst.
Et godt overblik og evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret er en forudsætning for at lykkes i jobbet.
Andelsbos grundlæggende kerneværdier er at yde kompetent og proaktiv rådgivning samt fremragende service i en gensidig respektfuld atmosfære. Vi lægger derfor stor vægt på, at du har samme værdikodeks.
Andelsbo tilbyder
Din attraktive løn vil være efter kvalifikationer og indsats.
Du vil desuden blive omfattet af pensionsordning og sundhedsforsikring, ligesom vi har gode parkeringsforhold og mulighed for at arbejde hjemmefra.
Sammen med 20 søde og kompetente kolleger vil du komme til at arbejde i et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vores mål er altid at yde kunderne professionel rådgivning og en fantastisk service, men hvor vi samtidig har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø i en respektfuld atmosfære for medarbejderne samt en god work/life balance.
Om Andelsbo
Andelsbo er en ejendomsadministration, som administrerer andelsboligforeninger og tilknyttede gårdlav, og haveforeninger.
Kontoret er beliggende på Frederiksberg, og administrerer foreninger i hele det Storkøbenhavnske område og Midt- og Nordsjælland, både i den ældre boligmasse og i nybyggeri.
Andelsbo har administreret andelsboligforeninger siden 1963, og beskæftiger i dag 20 dygtige medarbejdere.
De ønsker at være førende på IT-løsninger til foreningssegmentet og benytter bl.a. ProBo’s selvbetjeningsløsninger.
Andelsbo samarbejder med Advokatfirmaet Tine Munch og Nina Pagh, som dels varetager retssager for foreninger i administrationen, og dels udfører sædvanlige advokatopgaver for andre, herunder retssager.
Læs gerne mere om Andelsbo hér.