Internationalt orienteret jurist til Stibo Systems, Aarhus
PBO Juridisk Rekruttering søger erfaren erhvervsrettet jurist eller advokat til Stibo Systems A/S, Aarhus
Vi søger en dygtig advokat eller jurist (cand.jur.), der er velfunderet i formueret, herunder aftaleret og international kontraktret.
Om Stibo Systems A/S Stibo SystemsA/S er en global koncern – og en del af modervirksomheden Stibo A/S, som blev grundlagt i 1794 (dengang Aarhuus Stiftbogtrykkerie) og har hovedkvarter i Højbjerg ved Aarhus.
Stibo Systems er en af verdens førende softwarevirksomheder inden for Master Data Management løsninger og deres MDM-system benyttes inden for produktion, distribution, detailhandel, turisme, bilindustrien og kolonialhandel industrien til styring af strategiske informationer på globalt plan. Kunderne som Stibo Systems betjener er blandt verdens største virksomheder og af langt overvejende grad udenlandske. For at opnå denne position er Stibo Systems etableret med datterselskaber ikke mindre end 18 lande.
Stibo A/S er dansk fondsejet og har til formål at sikre virksomhedens langsigtede udvikling og overlevelse samt bidrage til det omgivende samfund. Siden 1965 er hele virksomhedens overskud blevet reinvesteret i virksomheden og i velgørende organisationer.
Den juridiske afdeling består af fire medarbejdere og ledes af chefjuristen i Aarhus. Der anvendes i nogen grad eksterne advokater i udlandet.
Om dig
Du er advokat eller jurist (cand.jur.) – gerne med flere års erfaring fra advokatbranchen. Du har formueretlig baggrund og er en stærk forhandler.
Forretningssproget i Stibo Systems er engelsk, hvorfor det er en forudsætning, at du er internationalt orienteret og taler og skriver formfuldendt Business English. Det er en stor fordel, hvis du taler flere sprog, men ikke en forudsætning. Det kunne fx være tysk, fransk, kinesisk eller spansk.
Der vil være rejseaktivitet forbundet med din ansættelse, idet Stibo Systems har filialer i 18 lande. Der vil estimeret være ca. 3 (+/-) udlandsophold årligt – og destinationerne kan være alt fra Frankrig, USA, Canada, Kina, Korea og Australien m.fl. For den rette kandidat, og den der måtte ønske det, kan rejseaktiviteten øges betydeligt.
Arbejdspladsen og dit nye kontor er beliggende i Aarhus syd, hvor det forventes, at du giver fremmøde. Der er dog meget fleksible arbejdstider samt mulighed for hjemmearbejdsplads.
Det forudsættes, at du med din baggrund selvstændigt kan varetage
forhandling og koncipering af licensaftaler og driftsaftaler i samarbejde med salgsteamet, der etablerer fundamentet for de softwaresystemer der senere skal implementeres af softwarearkitekterne,
partner og agenturaftaler for vore Alliances organisation,
udarbejdelse af konsulent- og projektaftaler til gennemførelse af software implementering,
intern formidling og undervisning i kontrakters relevante fakta, herunder juridisk rådgivning,
contract-management til understøttelse af kunders samt partneres livscyklus.
Det er ikke nogen forudsætning, at du har baggrund i IT-ret eller kendskab til software. Dit fokus er på formueret, kontrakt- og aftaleret, herunder international kontraktret.
Alt andet kan vi lære dig.
Vi tilbyder
gode ansættelsesvilkår og fleksible arbejdstider,
høj prioritering af efter- og videreuddannelse,
løn på konkurrencedygtige vilkår,
attraktiv ferie- og pensionsordning, bonusordning, mulighed for sundhedsforsikring.
Aarhus bedste kantine, fitness rum, personaleforening med mange sociale arrangementer, kunstforening, rabatordninger, massageordning, frisørordning og gratis parkering.
hjemmearbejdsplads efter nærmere aftale – særligt fordelagtigt for den, der pendler
Tiltrædelse
Tiltrædelsesdato senest den 1. september 2019, men i virkeligheden gerne snarest mulig efter nærmere aftale med kandidaten. Samtaler afholdes løbende, og stillingen tages ned, når den rette kollega er fundet.
Reference, ansøgning og CV
Reference på nærværende opgave er Chief Legal Officer, Jeppe M. Fogh og HR-manager, Eliska Jenner, der gerne står til rådighed for en uformel og fuld fortrolig samtale, såfremt du har supplerende spørgsmål.
Vil du gerne ringes op, så send gerne en mail til PBO Juridisk Rekruttering – gerne allerede i dag, da der afholdes interviews løbende. Du er også altid velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen, rekrutteringskonsulent på +45 23329782 for en uforpligtende drøftelse eller henvisning til samtale hos Stibo Systems A/S.
Er du allerede afklaret med dit kandidatur, er du velkommen til at uploade dinengelskeansøgning og CV HER for en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allestedsnærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål med særdeles grundig opfølgning og løbende orientering i processen.
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allersteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.
Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.