Erfaren bobehandler | Forum Advokater | Roskilde
01.05.2020 Stillingen er besat

Erfaren bobehandler | Forum Advokater | Roskilde

På vegne af Forum Advokater, Roskilde søges en talstærk dødsbobehandler

Forum Advokater søger en fuldbefaren bobehandler, der elsker at arbejde selvstændigt og på et højt fagligt niveau. Du skal være god til at formulere dig og holde af dialog med kunderne.

Forum Advokater søger en kollega, der ønsker en fuldtidsstilling med mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage.

Der er tale om en ansættelse på attraktive vilkår inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring i en særdeles velfungerende virksomhed og en rigtig dejlig arbejdsplads med de bedste kollegaer, man kan tænke sig.

Du har flere års erfaring med

  • selvstændig dødsbobehandling fra A-Z, herunder erfaring med autoriserede dødsboer, insolvente boer og skattepligtige boer 

og dertil er det en fordel med kendskab til 

  • fast ejendom, herunder tinglysning 

Dine opgaver vil omfatte

Du kommer til at arbejde meget selvstændigt med behandling af dødsboer. Du vil have tæt kontakt til arvinger og se øvrige parter i dødsboskifteprocessen. Du skal turde- og holde af – den direkte dialog med arvinger og øvrige parter. Opgaverne omfatter deltagelse imøder med arvingerne, udarbejdelse af referater herfra, alle slags forekommende ekspeditioner i dødsboer, åbningsstatus og boopgørelser. 

Der arbejdes i Navision - Advo+ fra Capto, men det er ikke en forudsætning, at du kender systemet i forvejen. 

Kollegaerne, ledelsen og ånden hos Forum Advokater

I det daglige er I tre bobehandlere i teamet, og der er et super godt samarbejde med stor vidensdeling og megen sparring om opgavernes udfordringer og løsninger, udfordringer samt nyheder på dødsboområdet.

Dødsboerne varetages i tæt samarbejde med advokat Allan Ohms, der er autoriseret bobestyrer og advokat Erik Øvlisen, der er ekspert i dødsbobeskatning og generationsskifte. Det gælder for begge, at der stor sparring at hente, mange års erfaring at trække på og en stor beredvillighed til at lære fra sig.

Der er i det hele en stolt tradition om at kere sig om hinanden fagligt såvel som menneskeligt, så der er aldrig langt fra tanke til handling, når der naturligt opstår behov for at trække på kollegaernes videnskatalog eller synspunkter i øvrigt om alt mellem himmel og jord.

Der er stor tillid til (og det med god grund) bobehandlernes evner til at varetage boets interesser, hvorfor du har stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, som du befinder dig bedst med, herunder en stor fleksibilitet i forhold til at flere af opgaverne løses mindst lige så tilfredsstillende fra din hjemmearbejdsplads.

Værdier og mission/ vision – ”Vi gør, hvad vi siger”

Vi er tilgængelige og skaber holdbare løsninger. Vi lytter og rådgiver, og vi gør, hvad vi siger.

Vi kalder vores værdisæt ”MOFFH” - i al sin enkelhed kan det oversættes til:

  • Menneskelighed
  • Ordentlighed
  • Faglighed
  • Flid
  • Humor

De fem værdier samler vi i én enkelt overskrift: ”Vi gør, hvad vi siger”. Den sætning stammer fra en gave fra en kunde, der har foræret os en forsølvet lægtehammer med budskabet: ”Det er vigtigere, hvad du gør, end hvad du siger”.

Principperne i ”MOFFH” kan konverteres direkte til vores grundværdier for så vidt angår arbejdsmiljø og arbejdsglæde i det daglige virke. Det er vigtigt, at du sætter pris på at være med på et hold, der arbejder uden hierarki og med højt til loftet.

Vi tilbyder

  • En behagelig og humoristisk omgangstone – vi har let til latter og hygge, selvom vi har et højt arbejdstempo
  • Kollegaer, der brænder for det samme som dig og dertil yderligere 16 kollegaer, der bidrager indenfor en lang række andre retsområder
  • En stilling med stor selvstændighed og ansvar og lige dele fleksibilitet og frihed til at planlægge din egen arbejdsdag
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse. Vi understøtter deltagelse i faglige netværk og kursusdeltagelse

Tiltrædelse

Vores kollega fratræder med udgangen af 2020. Ideelt ønskes tiltrædelse pr. 1. september 2020 med henblik på en rigtig god onboarding proces og en omhyggelig overlevering af opgaver. 

Samtaler afholdes løbende, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet. 

Henvendelse til PBO

Er du den rette kandidat, send da venligst dit kompetence CV og en kort målrettet ansøgning til pbo@juridisk-rekruttering.dk – gerne allerede i dag, da der afholdes samtaler løbende. Stillingerne tages ned, når de rette kandidater er fundet. 

Jeg står som altid til rådighed for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse og uddyber gerne nærmere om stillingen ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782

Du kan endvidere ringe med konkrete spørgsmål om stillingen eller virksomheden til HR, Bettina Westergaard på telefon +45 4638 0325, der gerne står til rådighed for en fortrolig drøftelse.

For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering

Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
+ 45 2332 9782 
pbo@juridisk-rekruttering.dk

PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

blog/cover-3.png

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.

Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!

Tilbage til oversigten

Erfaren bobehandler | Forum Advokater | Roskilde ekstra information

Praktisk info Stillingen er besat

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt. Vores kollega fratræder med udgangen af 2020. Ideelt ønskes tiltrædelse pr. 1. september 2020 med henblik på en rigtig god onboarding proces og en omhyggelig overlevering af opgaver.

Samtaler:

Samtaler afholdes løbende, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.

For sparring om rollen og henvisning til uformel dialog:

Rekrutteringskonsulent Pia Bolander Olsen står som altid til rådighed for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse og uddyber gerne nærmere om stillingen ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782. Du kan endvidere ringe med konkrete spørgsmål om stillingen eller virksomheden til HR, Bettina Wester-gaard på telefon +45 4638 0325, der gerne står til rådighed for en fortrolig drøftelse.