Entrepriseadvokat-/ jurist til KAB | Bygge- og entrepriseenhed i Juridisk afdeling
PBO Juridisk Rekruttering søger advokat eller jurist med solid erfaring med udbudsret og entreprise-/ byggeret til KAB, København
KAB ønsker en stærk juridisk understøttelse af Center for Byggeri, som varetager bygge- og renoveringssager primært for almene boligorganisationer til en samlet entreprisesum på 25 mia. kr.
Har du lyst til at bruge dine kvalifikationer til at gøre en forskel ved at holde styr på de juridiske aspekter i renoveringer og byggeri af almene boliger, så mangler vi dig i Juridisk Afdeling.
Du bliver en del af KABs juridiske afdeling
Juridisk Afdeling består af 10 jurister, hvoraf 5 er advokater og 3 er advokatfuldmægtige. Afdelingen servicerer og understøtter med juridiske ydelser til hele KAB-fællesskabet, men enheden for bygge- og entrepriseret er målrettet mod bygge- og renoveringsopgaver. Juridisk Afdeling har et fagligt stærkt samarbejdsorienteret miljø, hvor der sparres på kryds og tværs med udgangspunkt i de forskellige specialer.
Dine kolleger er engagerede, og omgangstonen er både uformel og positiv. Du bydes velkommen til en dejlig arbejdsplads med stor fleksibilitet i det daglige og den rette work-life balance.
Hvilke opgaver skal du løse?
Opgaverne spænder bredt, men vil være fokuseret på rådgivning i alle faser af en byggesag lige fra beslutningsproceduren og erhvervelse af byggegrund til byggeriets afslutning, eventuelle tvister undervejs og efterfølgende.
KAB deltager i vidt omfang i udvikling af nye samarbejdsformer og modeller for byggeri, som KAB også understøtter juridisk. Herudover har KAB et løbende samarbejde med eksterne advokater og offentlige myndigheder.
Din profil
- Du er advokat, advokatfuldmægtig eller jurist specialiseret i opgaver vedr. udbudsret, entrepriseret, fast ejendom og byggeret.
- Det vil være et stort plus, hvis du har kendskab til den almene sektor og almen boligjura.
- Du trives i et miljø, hvor interesserne spænder vidt og med mange beslutningstagere.
- Du har forretningsmæssig forståelse og har en pragmatisk tilgang til juraenog opgaveløsningen.
- Du sætter en ære i at levere god service på et højt fagligt niveau
- Du arbejder systematisk og grundigt og trives med at arbejde med tidsfrister, så der er kontinuerligt fremdrift.
- Du formår at begå dig på alle niveauer og kan formidle essensen i juridiske problemstillinger til forskelligefaggrupper
- Endelig så formår du at gå til nye uprøvede opgaver med energi og er åben for selv at finde nyeløsningsmodeller.
Herudover lægges der vægt på, at du er opsøgende og god til at både at opbygge og vedligeholde gode samarbejdsrelationer på tværs af faggrænser, og at du vil passe både menneskeligt og fagligt ind i KABs organisation.
Hvad tilbyder KAB
Et afvekslende og udfordrende job i en nytænkende og moderne organisation, hvis mission er at skabe bedre boliger for alle.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Du får kontor i hjertet af København på Vester Voldgade 17, og i løbet af 2021 flytter KAB til et nybygget domicil på Enghavevej på Vesterbro lige ved Carlsberg Station.
Dine løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat i henhold til overenskomst mellem BL og AC med mulighed for forhandling af et individuelt kvalifikationstillæg. Herudover tilbyder KAB en række personalegoder i form af sundhedsforsikring, kantineordning, massageordning, personaleforening m.v. samt gode muligheder for efteruddannelse og karriereudvikling.
Tiltrædelse
Tiltrædelse hurtigst muligt og gerne senest den 1. november 2020 eller efter nærmere aftale.
Henvendelse til PBO
Vil du gerne i fortrolig dialog med KAB, send da venligst dit opdaterede kompetence CV til pbo@juridisk-rekruttering.dk.
Samtaler afholdes løbende, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Du skal være indstillet på, at der benyttes adfærdstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Du kan ringe med konkrete spørgsmål til chefjurist, Birthe Houlind på telefon + 45 3363 1351 eller byggechef, Michael Nielsen-Elgaard på telefon +45 3363 1280, der gerne står til rådighed for en fortrolig drøftelse.
Du er selvfølgelig også - som altid - meget velkommen til at slå på tråden til rekrutteringskonsulent Pia Bolander Olsen for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse, og jeg uddyber naturligvis gerne nærmere om opgaven ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782.
For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.

PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!
Tilbage til oversigten