Ejendomsadministratorer til Valdal Advokatfirma til andels- og ejerforeninger og gerne med kendskab til udlejningsejendomme
Ejendomsadministratorer til Valdal Advokatfirma, København
PBO Juridisk Rekruttering søger erfarne ejendomsadministratorer til tiltrædelse snarest muligt til Valdal Advokatfirma i København.
Der er tale om 2 stillinger. Den ene stilling som udgangspunkt med varetagelse af en eksisterende ejendomsportefølje bestående af andels- og ejerforeninger og den anden stilling med samme fokus, hér er porteføljen blot udvidet til også at omfatte en række udlejningsejendomme, hvorfor som minimum den ene nye kollega skal have kendskab og erfaring fra arbejdet forbundet med udlejningsejendomme.
Vi søger som anført flere profiler, så foretrækker du den ene type administration frem for den anden, så sig blot til.
Der er som udgangspunkt tale om fuldtidsstillinger i en spændende ejendomsadministration, der p.t. tæller 11 medarbejdere, hvor ejendomsadministratorerne arbejder sammen 2 og 2 i makkerskab.
Der lægges stor vægt på arbejdsglæde, godt samarbejde og i en fleksibel hverdag, hvor der er en god balance mellem hverdagsliv og arbejdsliv.
Om jobbet
Som ejendomsadministrator tilbydes du en alsidig hverdag, herunder selvstændigt arbejde med din ejendomsportefølje. Du spiller en central rolle i foreningernes daglige drift, har opmærksomhed og fokus på kundepleje og foruden varetagelsen af almindelige, administrative opgaver, vil du i høj grad fungere som sparringspartner overfor såvel kunder som kollegaer.
Jobbet som ejendomsadministrator stiller krav til dine evner til at have overblik og overskud, da arbejdet med varetagelsen af porteføljen indebærer en række deadlines, og du vil i perioder have travlt med bl.a. afholdelse af generalforsamlinger.
Om dig
Til stillingen som ejendomsadministrator søger vi dig, der kommer fra en lignende stilling i administrationsbranchen. Du trives i din rolle som ejendomsadministrator, tager ejerskab over dine opgaver, føler ansvar overfor dine kunder og har gode kommunikative evner i skrift og tale.
Du er en relationskabende holdspiller med erfaring indenfor andels-/ejerboliger og erfaring med at gennemføre generalforsamlinger, herunder et roligt overblik og sans for detaljer.
Som anført vil søger vi ligeledes en profil, der kan nikke genkendende til arbejdet forbundet med andels- og ejerboliger, men som samtidigt har erfaring med udlejningsejendomme.
Du har qua din erfaring og baggrund i branchen gerne kendskab til Unik Bolig 4.
Det er en fordel, hvis du har kørekort.
Vores vision er at skabe en tilgængelig og moderne ejendomsadministration, hvor vi er stolte af vores fag og fagligheden er i top. Vi arbejder i stor udstrækning med at lette vores kunders dagligdag gennem effektive digitale løsninger. Gennem et højt fagligt niveau, en proaktiv og engageret adfærd, hvor vi udviser handlekraft og ansvarlighed, skal vi hver dag gøre os fortjent til den tillid, vores kunder viser os ved at lade os administrere netop deres ejendom.
Vi tilbyder
Vi tilbyder konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer, 5 feriefridage, sundhedsforsikring, parkeringsordning, frokostordning, fysioterapiordning og en fleksibel arbejdsplads med gode sociale rammer.
Henvendelse til PBO:
Er du den rette kandidat, send da venligst dit CV og en kort præcis ansøgning til pbo@juridisk-rekruttering.dk – gerne allerede i dag, da der afholdes samtaler løbende. Stillingen tages ned, når de rette kandidater er fundet.
Jeg står som altid til rådighed for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse og uddyber gerne nærmere om stillingen ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782.
HR-Ansvarlig, Lene Henriette Poulsen står selvfølgelig også til rådighed for fortrolig dialog ved supplerende spørgsmål om stillingen eller om Valdal Advokatfirma.
For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering
Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
+ 45 2332 9782
pbo@juridisk-rekruttering.dk
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.
PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!
Tilbage til oversigten