Ejendomsadministrator, jurist eller finansøkonom | Boligadministratorerne, Kbh V
På vegne af Boligadministratorerne i København søges en erfaren ejendomsadministrator, jurist eller finansøkonom med passion for foreningsejendomme
Boligadministratorerne savner en kollega til tiltrædelse snarest muligt og ser meget frem til at møde dig, som ønsker at arbejde i en positiv virksomhedskultur baseret på fællesskab, stolthed og arbejdsglæde
Vigtigst er, at vi deler samme værdier om godt kollegaskab og ønske om at levere kvalificeret administration til kunderne. Ambitionen er kort og godt, at alle skal være glade for at komme på arbejde, og Boligadministratorerne skal være et godt sted at være. Resultatet taler for sig selv, idet du bydes velkommen i en virksomhed med en særdeles lav personaleomsætning. Knap halvdelen af firmaets ansatte har arbejdet sammen gennem ca. 20 år.
Du tilbydes et alsidigt arbejdsliv med egen portefølje af foreningsejendomme, hvor du er kundens faste primære kontaktperson – et ufravigeligt og velafprøvet princip, Boligadministratorerne med stolthed holder fast i. Du er derfor ansvarlig for alle opgaver hidrørende administration af andels- og foreningsejendomme overfor dine kunder undtagen finansdelen (fakturaer, løn og regnskab) som klares af kompetente regnskabsmedarbejdere.
Du er en ørn til at varetage følgende opgaver
- Kontakt og bindeled til både bestyrelser, beboere og leverandører, herunder håndtering af klager
- Ejerskifte/ boligoverdragelser
- Deltagelse i generalforsamlinger som dirigent og referent, samt for præsentation af regnskab.
- Deltagelse i bestyrelsesmøder efter behov
- Varsling af huslejeforhøjelser og påbud efter lejelovgivningen
- Indberetning til offentlige myndigheder
- Forsikringsadministration og overvågning
- Lånehåndtering, optagelse, omlægning og indfrielse
- Byggeadministration
- Forbrugsregnskaber (vand, varme, antenne etc.)
- Opkrævning og beregning af fællesudgifter, boligafgift mv, samt restancekørsel
- Opfølgning på drifts- og vedligeholdelsesbudgetter
Du har regnskabsmæssig forståelse, det kølige overblik, der kendetegner den erfarne ejendomsadministrator og dertil er du gerne uddannet ejendomsadministrator, men det er dog ikke en forudsætning – dog forudsættes flere års erfaring med selvstændig administration af andels- og foreningsejendomme.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til WeDo.
Du har flair for IT og er digital minded.
Om dig, om din kommende arbejdsplads og om dine kommende kollegaer
Som person sætter du en ære i at levere kvalificeret administration til kunderne og kendetegnende for dine kollegaer og ledelsen er, at der er fælles følelse af stolthed – stolthed over det daglige arbejde og den service, der ydes og en stor stolthed og glæde ved hinanden og huset som helhed.
Personalet er Boligadministratorernes største aktiv, forudsætningen for tilfredse kunder er glade og kompetente medarbejdere. Din og øvrige kollegaers trivsel og udvikling vægtes højt. Medarbejdernes diversitet imødekommes, og man arbejder kontinuerligt på at skabe forståelse og accept af, at vi som personer er forskellige, herunder at dette er en fordel, der kan bruges til at opnå de bedst mulige resultater. Som et naturligt led og i overensstemmelse med princippet om ordentlighed og sammenhold i arbejdsfællesskabet, indgår ledelsen selv aktivt i det daglige arbejde og med den prioritering, at ledelsen skal være lette at gå til og dertil være synlige i det daglige.
”Boligadministratorerne er en mellemstor administrationsvirksomhed, der yder uvildig administration udelukkende af foreningsejendomme. Gennem nærværende, engageret og tillidsskabende administration, leverer vi administration af høj kvalitet, med korte svartider og en imødekommende kundeorienteret kontaktflade. Vores prisstruktur er enkel og gennemskuelig. Vi leverer ikke den billigste administration på markedet, men den bedste.
Vi ønsker en virksomhed med moderat kontinuerlig vækst målt i både omsætning, kunder og personale. Vi vil ikke vækste mere end hvad hverken eksisterende kunder samt personale kan klare. Vi vil være respekteret i branchen for vores høje faglige niveau, af såvel konkurrenter, samarbejdspartnere som af vores kunder.”
Tiltrædelse
Snarest muligt og efter aftale med kandidaten.
Henvendelse til PBO
Er du den rette kandidat, send da venligst dit kompetence CV og en kort målrettet ansøgning til pbo@juridisk-rekruttering.dk – gerne allerede i dag.
Jeg står som altid til rådighed for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse og uddyber gerne nærmere om stillingen ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782.
Du kan endvidere ringe med konkrete spørgsmål om stillingen eller virksomheden til CEO og administrator, Allan Rigelsø på telefon +45 33 38 11 14.
For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.
PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!
Tilbage til oversigten