
Ejendomsadministrator | City Apartment, Frederiksberg
Ansvarsbevidst og robust ejendomsadministrator til administration af City Apartments egne ejendomme
Vi søger på vegne af City Apartment en ny kollega; en ejendomsadministrator med relevant erfaring med den gamle boligmasse (OMK-ejendomme)
City Apartment er et veletableret ejendomsselskab, der udlejer egne lejemål – primært beliggende i City og på Frederiksberg.
Du bliver en del af et team på 3 ejendomsadministratorer, men indgår også i et tæt samarbejde med firmaets øvrige medarbejdere.
Virksomheden har i alt ca. 40 medarbejdere, hvoraf de 15 har deres fast arbejdsplads på kontoret på Frederiksberg. Herudover er der tilknyttet diverse servicemedarbejdere og håndværkere.
Brænder du for administrationen af udlejningsejendomme og har du arbejdet min. 2-3 år med administration af samme, så læs meget gerne med hér.
Vil du med på holdet?
For at imødekomme øget travlhed på kontoret, er det nødvendigt med flere kræfter til ejendomsadministrationen.
Vi søger en kollega, som er typen, der sætter sig ind i opgaverne og interesserer dig helt naturligt for ejendomme. Du er af natur åben, social og prioriterer at være med i livet på kontoret og besidder en rigtig god situationsfornemmelse. Du har en positiv og pligtopfyldende tilgang til løsning af opgaverne og dette i tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen.
Din erfaring
Som ejendomsadministrator får du ansvaret for City Apartments - egne - ejendomme, og din ejendomsportefølje vil primært bestå af § 19, stk. 1 og § 19, stk. 2 lejemål.
Det forventes, at du selvstændigt vil kunne varetage de forskellige funktioner, naturligvis med god sparring fra kollegerne i afdelingen.
Herudover vil det være en fordel, hvis du også har erfaring med andre regnskabsmæssige opgaver i en ejendomsadministration.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- Opkrævning af husleje og de opgaver, der følger heraf
- Kontakt med lejerne – både skriftligt og telefonisk
- Budgetter og varslinger
- Forbrugsregnskaber
- Flytteafregninger
- Ejendomsregnskaber og værdiberegninger
- Ad hoc
En stor andel af City Apartments lejere er engelsktalende, hvorfor det er en klar fordel, at du er vant til at begå dig på såvel dansk som engelsk i skrift og tale.
Din baggrund
Væsentligst er din erfaring som ejendomsadministrator, og det er således ikke en forudsætning, at du er uddannet ejendomsadministrator.
Du skal have erfaring fra ejendomsbranchen, gerne mindst 2-3 år.
Du har:
- arbejdet med omkostningsbudgetter, bogføring, varmeregnskaber og rykkerprocedurer og nævnssager
- kendskab til § 19, stk. 2 moderniseringer herunder varsler mv. - også for andre typer af forbedringer
- kendskab til programmet UNIK Bolig 4
Succeskriterier
Kort sigt (3-6 måneder):
- Du har sat dig ind i ejendommene
- Du har været i kontakt med de vigtigste lejere
- Du er faldet godt til i teamet og fundet dig til rette og har god kemi med kollegerne
- Du taler godt med dine kollegaer og har bidraget til det sociale liv på kontoret
Lang sigt (6-12 måneder):
- Har fået styr på driften af ejendommene
- Har set på om omkostninger på ejendommene hænger sammen med regnskaberne
- Har taget ansvar for alle opgaverne
- Formår at have styr på sagerne i huslejenævnet inkl. dokumentationen hertil
Du tilbydes
Du tilbydes en fuldtidsstilling i en veldrevet virksomhed, der udlejer og administrerer ca. 2.500 – egne – lejemål.
Kontoret er beliggende i dejlige omgivelser på Frederiksberg i en smuk ejendom ud til søerne, tæt på S-tog og Metro og tilbyder frokostordning, pensionsordning og sundhedsforsikring.
Der hersker en god stemning med en åben, humoristisk og respektfuld omgangstone.
Der er i løbet af året mange sociale arrangementer, udlandsrejser og fredagsbar m.v., som er med til at sikre et godt sammenhold.
Mange af medarbejderne har været i virksomheden i en lang årrække. Alt administration af virksomhedens ejendomme varetages internt, ligesom City Apartment har deres egen udlejningsafdeling, byggeafdeling og serviceafdeling.
Organisationen er flad, og alle er gode til at tage selvstændigt ansvar, men er altid klar til at hjælpe hinanden.
Det er en mindre virksomhed med en direkte omgangstone, humor og god dialog alle imellem og i det hele taget trives medarbejderne i virksomheden. Der afholdes et ugentligt byggemøde samt morgenmøde hver fredag med fælles morgenmad for alle på kontoret.
Om City Apartment
City Apartment er en familieejet virksomhed med mere end 40 års erfaring inden for opførelse, salg og udlejning af ejendomme.
Virksomheden ejer i dag ca. 2.500 lejemål, der primært er beliggende på Frederiksberg og Østerbro i den gamle boligmasse.