Controller/Regnskabsmedarbejder til VOPA Ejendomsadministration | Kbh V
06.05.2022 Aktuel stilling

Controller/Regnskabsmedarbejder til VOPA Ejendomsadministration | Kbh V

PBO Juridisk Rekruttering søger på vegne af Vopa Ejendomsadministration en Financial Controller.

Om jobbet

Vi oplever stor tilgang af nye kunder, og derfor søger vi endnu en financial controller til vores team, som ønsker at arbejde i en virksomhed i rivende udvikling.

Udover at have regnskabsmæssig erfaring og forståelse forudsættes det, at du er indstillet på at tage teten med alle opgaver forbundet med det finansielle og økonomiske aspekt af regnskabet i VOPA Ejendomsadministration, herunder fungere som sparringspartner for såvel kollegaer som ledelsen med direkte reference til ledelsen.

I den forbindelse kan oplyses, at jævnbyrdig sparring naturligvis også sker den anden vej, idet der er kompetente og samarbejdsglade kollegaer med finansøkonomisk baggrund.

Den rette kandidat har bl.a. erfaring med:

  • Klargøring af materiale til revisor i forbindelse med årsregnskaber
  • Udarbejdelse af periode- og årsregnskaber
  • Løbende afstemninger
  • Budgetplanlægning
  • Bogføring
  • Da vi bruger Unik Bolig 4, vil kendskab til Finans- og kreditorbogførings modulet være en fordel
  • MS Office-pakken, herunder særligt Excel

Om dig

Vi forestiller os en kollega med erfaring fra ejendomsadministrationsbranchen, herunder gerne minimum 5 års erfaring med klargøring af materiale til revisor.

Vopa tilbyder

Du tilbydes en attraktiv og udfordrende stilling i et moderne og professionelt ejendomsadministrationsselskab med en særdeles åben tilgang til virksomhedsledelse, positiv kommunikation (intern og ekstern), vækst og udvikling.

Arbejdsmiljøet er dynamisk og uhøjtideligt, og du får stor indflydelse på planlægningen af din egen arbejdsdag, herunder mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vi holder løbende sociale arrangementer og prioriterer det kollegiale fællesskab højt.

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 t ekskl. frokost) og indeholder frokostordning og sundhedsforsikring. Løn efter kvalifikationer.

Om VOPA

VOPA er et administrationshus med speciale i ejer- og andelsboligforeninger. Vi rådgiver mere end 200 foreninger årligt inden for ejendomsadministration og byggeteknisk rådgivning. Vi er specialiseret i administration af foreninger og vedligeholdelse af bygninger.

VOPAs fokus er at give kunderne god service, højt engagement, tryghed og professionel rådgivning.

Vores kontor er placeret centralt i København tæt ved hovedbanen og stort p-hus.

Hører du gerne nærmere i sædvanlig fuld fortrolighed?

Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
Team-PBO
+45 2970 4214
job@juridisk-rekruttering.dk

Tilbage til oversigten

Controller/Regnskabsmedarbejder til VOPA Ejendomsadministration | Kbh V ekstra information

Praktisk info Aktuel stilling

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Samtaler:

Samtaler afholdes løbende og efter henvisning af PBO Juridisk Rekruttering.

For sparring om rollen og henvisning til uformel dialog:

Vil du gerne forventningsafstemme og eventuelt have uddybet mulighederne, så er du meget velkommen til at kontakte Pia Bolander Olsen eller Team-PBO fra PBO Juridisk Rekruttering på +45 2970 4214 eller send en mail på: job@juridisk-rekruttering.dk for en uforpligtende og fortrolig drøftelse. Har du konkrete spørgsmål til stillingen og brug for at høre nærmere om jobbet, tager kunden gerne en uformel og fortrolig direkte forventningsafstemning. Henvisning sker via PBO Juridisk Rekruttering.