
Allround advokatsekretær til Advokatfirma Lindquist | Albertslund
PBO Juridisk Rekruttering søger på vegne af Advokatfirma Lindquist en erfaren allround advokatsekretær.
Stillingen er normeret til ca. 33-37 t ugentligt inkl. frokost – ønskes færre/ flere timer, så giv bare lyd – der er stor fleksibilitet.
Arbejdsopgaverne i en alsidig hverdag
Er du grundglad og elsker at arbejde som sagsbehandler i en allround
sekretærfunktion, og har du erfaring med
- fast ejendom, herunder tinglysning etc.
- retssager, herunder friststyring,
hvorfor du er fortrolig med minretssag.dk på den digitale domstol
- stiftelse af selskaber på dk
- lidt dødsbobehandling
- sædvanlige opgaver inden for privatretten,
så overvej at ansøge nærværende stilling.
Ovenstående opgaver koordineres løbende med advokat Michael Lindquist, som i øvrigt gerne sparrer om sagsbehandlingen.
Michael er en del i Retten, så det er absolut en fordel, at du er glad for dit eget selskab og ej heller finder det demotiverende til tider at skulle arbejde alene – måske trives du endda med den frihed.
Det prioriteres højt, at arbejdsopgaverne tilrettelægges således,
at kundernes behov tilgodeses og imødekommes,
så de gode givende samarbejder varetages omhyggeligt.
Advokatfirma Lindquist tilbyder
Arbejdstimerne placeres i tidsrummet mellem 09:00-15.30 og
tilrettelægges med stor fleksibilitet, da Michael i høj grad lægger vægt på, at det skal være en behagelig arbejdsdag/arbejdsgang, som kollegaerne trives med og har stor indflydelse på planlægning af.
Der afregnes i øvrigt en fordelagtig løn svarende til en fuldtidsstilling og 6. ferieuge naturligvis.
Om Advokatfirma Lindquist
Advokat Michael Lindquist driver forretningen alene og hidtil i parløb med en advokatfuldmægtig og dertil hans dygtige sagsbehandler. Sagsbehandleren fratræder, hvorfor Michael har behov for en ny kollega i arbejdsfællesskabet.
Virksomheden er beliggende i Albertslund, København og specialiseret således, at erhvervslivet og den private sektors behov for advokatrådgivning imødekommes på det højeste faglige niveau. Advokatfirmaet er anerkendt for kapacitet og evne til at løse de største opgaver inden for snævre tidsfrister.
Michael Lindquist og den juridiske sagsbehandler arbejder tæt sammen i et nært uformelt miljø, hvor fleksibilitet og trivsel er i højsædet.
Hører du gerne nærmere i sædvanlig fuld fortrolighed?
Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
Team-PBO
+45 2970 4214
job@juridisk-rekruttering.dk
