Advokatsekretær til fast ejendom | 360 LAW Firm i København
Er du bidt af fast ejendom inkl. tinglysning?
Har du stærke organisatoriske evner, og finder du dertil ad hoc opgaver, drifts- og administrative opgaver tæt på forretningen interessante?
... så er hér en spændende mulighed for dig!
For min kunde, 360 Law Firm i København (Lautrupsgade, Nordhavn) søger jeg en erfaren advokatsekretær med fokus på fast ejendom, herunder ekspedition af private handler (fra A-Z) inkl. tinglysning.
360 Law Firm er en erhvervsrettet advokatvirksomhed, men det er ikke erhvervshandler, som sagsbehandleren skal arbejde med, men derimod almindelige private handler, når ejerledere m.v. sælger deres private ejendomme.
Det særlige ved 360 Law Firm er, at det ganske vist er i advokatbranchen, men der er tale om en virksomhed og en ansættelse, der i sin helhed minder allermest om koncernregi og inhousestilling, da 360 Law Firm nok er et advokatfirma, men i meget stort omfang leverer inhouseydelser til virksomheder, både ud af 360 Law Firm og ud af Legal Inside, ligesom de er i færd med at udvikle på yderligere forretningsområder.
Selvom virksomheden vækster hurtigt, er der stor fokus på samarbejde på tværs af arbejdsopgaver, et fantastisk arbejdsmiljø, mulighed for personlig udvikling og trivsel for alle kolleger, og vi leder efter dig, der motiveres af samme og bidrager med en masse positiv energi i dagligdagen.
Kom tæt på forretningen i et internationalt miljø
Det er således en super interessant mulighed for den juridiske sagsbehandler/ advokatsekretær, som gerne vil ud at arbejde tættere på forretningen og i en virksomhed, der er i rigtig spændende udvikling, og hvor man som sagsbehandler har mulighed i høj grad for at få indflydelse på defineringen af egen rolle og får mulighed for at komme til at arbejde i et spændende internationalt miljø.
360 Law Firm har et ønske om en særdeles fagligt stærk kollega, da du kommer til at ”løbe med bolden” på området for tinglysning.
Samtidigt er det vigtigt, at du har let ved at omstille dig og synes, at det er interessant at blive inddraget i andre områder – ikke som sådan andre specialer, altså; det er ikke tanken, at du skal til at sidde med andre retsområder. Derimod vil du utvivlsomt blive inddraget i mange dagligdags driftsopgaver, blive taget med på råd omkring teknologi, effektivisering etc., og dertil vil du også skulle kunne affinde dig med i det daglige at indgå i teamet på lige fod med andre og således løfte i flok, også på administrative og eller praktiske opgaver.
Kort sagt – du kommer ikke til at kede dig. Det er spændende opgaver sammen med nogle fantastisk søde, sjove, dygtige og engagerede kolleger og chefer.
Vi søger en kollega, der trives med hands-on sagsbehandling og i en virksomhed, hvor succeskriteriet måles på kundetilfredshed og evnen til at arbejde sammen med kolleger som et team 360 grader rundt om den enkelte kunde. 360 Law Firm ansætter derfor med stor fokus på de rette synergier og det gode potentiale for et fantastisk samarbejde på den fortsat vækstrejse.
De fleste advokater i 360 Law Firm har dobbeltbestalling, og det er derfor klart en fordel, hvis du er sprogstærk, men det er ikke en forudsætning, da du skal ekspedere i danske privathandler. Har du dog alligevel sprogtæft, så er det bestemt interessant.
Vi forestiller os, at
- du naturligt udviser ansvarlighed og er modig nok til at træffe egne beslutninger
- du er udadvendt og skaber naturligt relationer til kolleger og kunder
- du arbejder selvsikkert og velafbalanceret under pres
- du er konkret og praktisk anlagt med en struktureret arbejdsform
Lidt om 360 Law Firm
360 Law Firm bistår danske og udenlandske virksomheder med internationale transaktioner ind og ud af Danmark og videre danske virksomheder med alle forhold på eksportmarkederne - således typisk sager, der vedrører projekter og kundeforhold på tværs af landegrænser.
Hos 360 Lawfirm er det væsentligt, at du – uanset om du har høj eller lav anciennitet – kan agere direkte i forhold til alle kolleger uanset ekspertise og ”rangordning” i virksomheden, da vi praktiserer og værdsætter en flad organisations- og ledelsesstruktur. Vi har ingen hierarkisk orden og får det heller ikke fremtiden.
Det er 360 Law Firm’s DNA og core business at bistå danske og udenlandske virksomheder med internationale transaktioner ind og ud af Danmark.
360 Law Firm assisterer de danske virksomheder med alle forhold på eksportmarkederne og de udenlandske virksomheder med at etablere sig i Norden.
360 Law Firm er en (relativ) nystartet juridisk rådgivningsvirksomhed, der er grundlagt i 2020.
Du kommer til at indgå i et team på 18 medarbejdere.
Det forventes, at virksomheden i løbet af 2021 har 20-25 medarbejdere.
Det unikke team af dobbeltadvokater med autorisation i både Danmark og henholdsvis Italien, Spanien, (Tyskland) og engelsksprogede lande kender kulturen, sproget og ikke mindst de lokale juridiske og skattemæssige forhold.
360 Law Firm forstår det forretningsmæssige fokus og den industri, klienten arbejder i.
Klientens One Point of Contact kan derfor mere effektivt koordinere løsningen af alle opgaver med det rette team af interne og eksterne specialister indenfor og udenfor Danmark.
Klienten overlader det hele til 360 Law Firm og modtager alt gennem sin One Point of Contact, der kender netop klientens præferencer.
Teamet har i mere end 25 år bistået både globale brands og mindre disruptive virksomheder med at etablere sig i Norden.
Klientens One Point of Contact sammensætter altid det rette team, og klienten skal ikke afsætte ressourcer til forskellige specialister indenfor og udenfor Danmark.
Det unikke team af advokater med dobbeltbeskikkelse kan sikre klienten den bedste indsigt i de udenlandske forhold i både Italien, Portugal, Frankrig, Tyskland eller Spanien, og 360 Law Firm kan guide klienten om både kulturelle og juridiske forskelle i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner.
360 Law Firma samarbejder med Invest In Denmark Copenhagen Capacity, flere ambassader, handelskamre og andre industrielle organisationer for at tjene klienterne og altid søge efter at introducere netværksmuligheder til klienter.
360 Law Firm’s kontor i København ligger i Nordhavn ved siden af Svanemølleværket med udsigt over havneområdet.
Tiltrædelse snarest muligt og efter nærmere aftale.
Henvendelse til PBO
Er du den rette kandidat, send da venligst dit CV til job@juridisk-rekruttering.dk – gerne allerede i dag, da der afholdes samtaler løbende. Stillingen tages ned, når de rette kandidater er fundet.
Jeg står som altid til rådighed for en uforpligtende fortrolig telefonisk drøftelse og uddyber gerne nærmere om stillingen ved henvendelse - ring endelig på tlf. +45 2332 9782.
Mine referencer på nærværende opgave er Mette Gade (advokat og partner) og Ulrik Fleischer-Michaelsen (advokat og partner), og de drøfter selvfølgelig meget gerne mulighederne hos 360 Law Firm i sædvanlig fuld fortrolighed.
Jeg sørger gerne for introduktion som sker på baggrund af opdateret CV med direkte kontaktinformationer til dig, da kunden i kandidatpræsentationen får et samtykke til direkte dialog, så I selv kan forventningsafstemme og eventuelt koordinere jeres kalendere.
For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering
PBO Juridisk Rekruttering står altid til rådighed for uformel dialog og er garant for 100 % fortrolighed, en intuitiv, effektiv og seriøs rekrutteringsproces med allesteds nærværende fokus på kandidatens og arbejdsgivernes fælles mål og altid grundig opfølgning og orientering i processen.

Følg gerne virksomheden på LinkedIn eller Facebook for newsfeed om spændende rekrutteringsopgaver, for interessante og relevante stillingsopslag i hele DK og for opdateringer og links til nyttig og essentiel viden om nyheder inden for: jura, formidling af fast ejendom, forsikringsret, revision og finansiering – altid med aktuelle kildehenvisninger, så vi sammen kan bygge vores “vidensbank” op.
Tjek løbende bloggen for info om seneste tiltag eller følg med på linket til aktuelle stillinger.
PBO Juridisk Rekruttering – “out of the box” legal recruiting – because it works!
Tilbage til oversigten