
Advokat med speciale i personskadeerstatningsret til Selandia Advokater i Holbæk
PBO søger på vegne af Selandia Advokater en advokat med fokus på personskadeerstatningsret.
Til tiltrædelse snarest muligt søger Selandia Advokater en erfaren og selvkørende advokat, der brænder for personskadeerstatningsret og retssager på området, og som ønsker at blive en del af et velfungerende advokatkontor, hvor høj faglig standard og engagement er en selvfølge, men hvor der også er fokus på arbejdsglæde, et inspirerende arbejdsmiljø og en fornuftig work-life balance.
Lyder det som noget for dig?
Så kontakt gerne PBO Juridisk rekruttering allerede i dag med henblik på en uformel og fortrolig snak om de spændende muligheder hos Selandia Advokater.
Om jobbet
Den ideelle kandidat arbejder i forvejen specialiseret med personskadeerstatningsret og har møderet for landsretten samt erfaring med retssagsbehandling af:
- Personskadesager (EAL-sager)
- Arbejdsskadesager
- Patientskadesager
Et kontinuerligt sagsflow har ført til opbygningen af en fornuftig portefølje af sager, herunder et stort antal retssager, som ny medarbejder skal tage over på. Andre verserende sager afventer afgørelser fra AES samt diverse nævn.
Du bliver en del af et velfungerende kontor med kompetente og engagerede kolleger.
I det daglige vil du primært arbejde tæt sammen med afdelingens særdeles dygtige og effektive sekretær, der bl.a. egenhændigt udarbejder erstatningsopgørelser i alle slags sager, og du vil således fra start have god og velkvalificeret støtte i den daglige sagsbehandling.
Om dig
Vi søger en advokat og kollega, der
- har en høj faglig standard og et godt overblik
- har fortrinlige kommunikative evner, herunder formår at videreformidle kompleks jura på en god og forståelig måde
- er udadvendt, tillidsvækkende og empatisk, men med evne til også at kunne skære igennem, når påkrævet
- arbejder struktureret og effektivt uden at slække på kvalitet og service
- har en god portion humor og let til smil
Selandia Advokater tilbyder
Selandia Advokater tilbyder ansættelse på attraktive vilkår, herunder pensionsordning hos VELLIV, sundhedsforsikring, massage samt mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.
Du bydes velkommen i et godt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi bl.a. har fokus på work-life balance, idet vi anser det for vigtigt, at alle medarbejdere har et indholdsrigt liv, der handler om andet end jura. Vi forsøger derfor at skabe gode forhold for alle medarbejdere, herunder ved at have fleksibilitet i arbejdstiden og tilbyde diverse personalegoder, herunder bl.a. videreuddannelse og sociale arrangementer samt årlige firmaarrangementer i ind- og udland
Om Selandia Advokater
Selandia Advokater har kontor centralt placeret i Holbæk smukt beliggende på havnefronten med egen parkeringsplads.
Advokatfirmaet er etableret i 1988 og hed tidligere "Advokaterne i Bysøhus". I forbindelse med udvidelse af medarbejderstaben og firmaets flytning fra Bysøhus, ændrede firmaet navn til "Ret og Råd Holbæk, Selandia Advokater" og senere slet og ret "Selandia Advokater".
Firmaet har i alt 21 medarbejdere, heraf 7 advokater og 1 advokatfuldmægtig.
Hos Selandia Advokater har vi dygtige medarbejdere, der samarbejder med henblik på at yde en hurtig indsats af høj kvalitet.
For at kunne leve op til kravene om engagement samt præstationer af høj kvalitet i hurtigt tempo prioriterer vi arbejdsglæde, gode faciliteter samt en venlig og uformel omgangstone.
Vi arbejder sammen i faggrupper og afdelinger, men vi arbejder også på tværs, så vi hele tiden bliver inspireret og udnytter hinandens specialviden på forskellige fagområder.