
Advokat/jurist til bygge- og entrepriseteamet hos KAB, København
PBO søger på vegne af KAB en skarp advokat/ jurist med spidskompetencer inden for entrepriseret, fast ejendom og byggeret.
Er du advokat, advokatfuldmægtig eller jurist (cand.jur. eller evt. cand.merc.jur.) med solid erfaring (3-5 år) med entrepriseret, byggeret og fast ejendom, og har du lyst til at bruge dine fremragende kvalifikationer til at gøre en forskel ved at holde styr på de juridiske aspekter i renoveringer og byggeri af almene boliger?
Så er du måske lige den, som KAB søger til at styrke og udvikle bygge- og entrepriseteamet, som er en del af juraafdelingen hos KAB.
Kontakt PBO Juridisk Rekruttering snarest muligt, hvis du vil høre mere om denne spændende mulighed for et afvekslende og udfordrende job i en nytænkende og moderne organisation, hvis mission er at skabe bedre boliger for alle.
PBO søger på vegne af KAB en skarp advokat/ jurist med spidskompetencer inden for entrepriseret, fast ejendom og byggeret
Om jobbet
KAB ønsker at udvide den juridiske understøttelse af vores Center for Byggeri, som varetager bygge- og renoveringssager primært for almene boligorganisationer.
Vi søger derfor en advokat eller jurist med 3-5 års erfaring til at styrke og udvikle vores team, der rådgiver om bl.a. bygge- og entrepriseret – p.t. bestående af 8 medarbejdere, heraf 6 med juridisk baggrund.
Du bliver en del af KAB’s juraafdeling, som p.t. består af 34 medarbejdere, heraf 11 jurister/advokater.
Afdelingen servicerer og understøtter med juridiske ydelser i hele KAB-fællesskabet. Juraafdelingen består af 3 teams, som varetager forskellige fagområder, herunder tvister, erhvervsudlejning, beboerdemokrati, udlejning samt bygge- og entrepriseret.
Vi har et fagligt stærkt samarbejdsorienteret miljø, hvor vi sparrer med hinanden med udgangspunkt i vores forskellige specialer. Dine kolleger er engagerede, og omgangstonen er både uformel og positiv.
KAB deltager i vidt omfang i udvikling af nye samarbejdsformer og modeller for byggeri, som vi også understøtter juridisk. Herudover har vi et løbende samarbejde med eksterne advokater og offentlige myndigheder.
Du får base i vores helt nyrenoverede og lækkert indrettede kontorer i udkanten af Vesterbro i København beliggende på Enghavevej 81 - lige ved Carlsberg Station.
Stillingen er en fuldtidsstilling, som ønskes besat pr. 15. august 2023.
Om opgaverne
Opgaverne spænder bredt men vil primært være med fokus på rådgivning i alle faser af en byggesag lige fra beslutningsproceduren og erhvervelse af byggegrund til byggeriets afslutning samt rådgivning i eventuelle tvister undervejs og efterfølgende.
Om dig
Du er advokat, advokatfuldmægtig eller jurist (cand.jur. eller evt. cand.merc.jur.) – vigtigst er, at du er specialiseret i opgaver inden for entrepriseret, fast ejendom og byggeret og har min. 3-5 års erfaring.
Det vil endvidere være et stort plus, hvis du har:
- Kendskab til den almene sektor og almen boligjura.
- Kendskab til udbudsret, aftale- eller forsikringsret.
- Erfaring med voldgiftssager, i hvilken forbindelse det vil være en stor fordel, men ikke et krav, hvis du har møderet.
Herudover ser vi meget gerne, at du:
- Har politisk tæft og trives i et miljø, hvor interesserne spænder vidt og med mange beslutningstagere.
- Har forretningsmæssig forståelse og har en pragmatisk tilgang til juraen og opgaveløsningen.
- Sætter en ære i at levere god service på et højt fagligt niveau.
- Arbejder systematisk og grundigt og trives med at arbejde. med tidsfrister, så der er kontinuerlig fremdrift.
- Formår at begå dig på alle niveauer og kan formidle essensen i juridiske problemstillinger til forskellige faggrupper.
- Går til nye uprøvede opgaver med energi og er åben for selv at finde nye kreative løsninger.
- Er opsøgende og god til at både at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer på tværs af faggrænser.
- Passer både menneskeligt og fagligt ind i vores organisation.
KAB tilbyder
Et afvekslende og udfordrende job i en nytænkende og moderne organisation, hvis mission er at skabe bedre boliger for alle.
Dine løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat i henhold til overenskomst mellem BL og AC med mulighed for forhandling af et individuelt kvalifikationstillæg.
Herudover tilbyder vi en række personalegoder i form af arbejdsgiverbetalt pension på 12 %, sundhedsforsikring, skøn kantineordning, massageordning, personaleforening og gode muligheder for efteruddannelse og karriereudvikling samt fleksibilitet i forhold til arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage, så familielivet også kan hænge fornuftigt sammen.
Om KAB
KAB administrerer omkring 69.000 lejemål i Storkøbenhavn, heraf 64.000 boliger. Det gør vi på vegne af 32 boligselskaber og en række specialkunder. Vi er 450 ansatte i den centrale administration på Enghavevej og yderligere 1200 ansatte, der varetager driften i omkring 400 boligafdelinger i hovedstadsområdet.
Vi er en non-profit og beboerejet organisation. Vores formål er at sikre gode og billige boliger til mennesker fra alle samfundslag.
Vi er Danmarks største boligadministration, og i samarbejde med de boligselskaber, vi administrerer, arbejder vi med stort engagement for en blandet by med plads til alle.